Artikel top billede

Hvis du vil på de sociale medier, så gør det fuldt ud

Hvis du kæmper med at skabe indhold nok til de sociale medier, skal du måske overveje, om det overhovedet er stedet for dig. Og Snapchat kan du som virksomhed godt glemme alt om.

Hvad fungerer bedst på sociale medier: videoer eller billeder? Skal man satse på søgemaskineoptimering eller sociale medier for sin virksomhed?

Spørgsmålene var mange i maj måned, da der var dømt Social Media Week i otte forskellige byer på Sjælland.

Med til at svare på alle disse spørgsmål var Alex Sabour, der er Social Media & Digital Manager hos Citrusmedia. Han har beskæftiget sig med sociale og digitale medier i mere end et årti.

Her er et udpluk af de spørgsmål, Alex Sabour blev præsenteret for under Social Media Week - og hans svar på dem.

Vores virksomhed er på Facebook, men vi har ikke så meget indhold. Hvordan skal vi promovere os selv?

Det kommer an på, hvilken type virksomhed I er.

Overvej, om I skulle være på LinkedIn i stedet - eller måske slet ikke på sociale medier?

At skabe indhold med den intention, at det vil skabe en masse likes og engagement, er ikke en holdbar strategi.

Men hvis I skal poste noget, så brug tid på at lave nogle undersøgelser og få kundefeedback på, hvad der fungerer. Finde relevante steder på de sociale medier, hvor der foregår samtaler, som kan lede brugerne over til jeres virksomhed.

Hvordan brander jeg mig selv som ekspert i sociale medier?

Verden har for mange selvudnævnte eksperter.

I stedet for at fokusere på at brande dig selv som ekspert, så vær en ekspert.

Udgiv undersøgelser jævnligt og brug sociale medier til at holde forbindelsen med kolleger, så du kan være opdateret og blive inspireret.

Hvad virker bedst på sociale medier - video eller billede?

Hvad er bedst, Pepsi eller Coca Cola? Rød eller grøn?

Et godt billede er bedre end en dårlig video.

En god video er bedre end et dårligt billede - og alt bliver dårligt, hvis det ikke præsenteres godt.

Kan virksomheder tjene penge på Snapchat?

"Jeg har aktivt undersøgt Snapchat det seneste års tid, og for 99,9 procent af virksomhederne er Snapchat pt. ikke et medie, man bør overveje.

Af de hundredvis af eksempler, jeg har kigget på, var der kun en lille håndfuld, hvor Snapchat gav en smule mening - og ingen af dem var i stand til at give en solid ROI (Return of Investment)."

SEO eller GoogleAds eller Facebook?

"I 80 procent af tilfældene vil jeg sige SEO eller GoogleAds.

Folk glemmer ofte, at Facebook kræver indhold og tid - og begge dele koster penge.

Facebooks betalingssystem er fjollet, og selskabet ændrer hele tiden sine algoritmer.

SEO og GoogleAds er derimod meget stabile, og prisen er rigtig. Ligegyldigt hvad du vælger, handler det om ROI."

Hvordan undgår jeg en "shitstorm"?

Begynd med at lade være med at lave noget lort.

Shitstorms har som regel tre årsager.

1: Man laver noget dumt.

2: Man bliver fanget i at lave noget dumt.

3: Man ignorer, at man har gjort noget dumt eller har en dårlig attitude omkring det.

Når det er sagt, så lyt til nettet, monitorér nøgleord og hashtags, så du kan holde øje. Og husk at være åben og gennemsigtig, og kommunikér klart og ærligt - sådan undgår man en shitstorm.

Hvad er den bedste tilgang til sociale medier for en mellemstor virksomhed?

Den bedste tilgang for alle virksomheder er at gøre det fuldt ud.

Integrér sociale medier som et værktøj, der skaber værdi for jeres service eller produkt - det er ikke bare et salgs- eller brandingværktøj.

Læs hele Alex Sabours indlæg her.

Læs også: Der er tre (og kun tre) måder, det næste store sociale medie kan opstå på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere