Artikel top billede

Ikke alle med Windows 8 får Windows 10

Microsoft Surface RT-brugerne bliver efterladt uden en komplet opgradering til Windows 10. Se hvor tæt du kan komme på det nye styresystem og hvornår.

Kærlighedsbørnene mellem ARM og Microsoft bliver de eneste Windows 8-maskiner, der ikke må være med til at lege med Windows 10.

Brugere af Windows 8 RT får nemlig en amputeret funktionsopdatering med Windows 10-elementer, men der er ikke tale om et komplet Windows 10-styresystem.

Opdateringen kommer først til september, mens Windows 10 udkommer den 28. juli (29. i Danmark).

Det fortæller Gabriel Aul, der er chef for udvikling af Windows, på Twitter.

Windows RT var tænkt som et letvægter-system til ARM-platformen, og en af fordelene er et lavt strømforbrug. Det er dog ikke muligt at installere programmer på systemet, hvilket begrænser brugeren til apps.

Produktionen - og dermed mængden - af disse apps har været meget begrænset, hvilket platformen har lidt under.

Lidt nyt

Der er ikke den helt forkromede menu klar for, hvad opdateringen vil indeholde, men sløret løftes dog en lille smule.

I efteråret vil Windows 8.1 RT Update 3 indeholde støtte for Universal Apps, og så vil den nye Edge-browser, der afløser Internet Explorer, sandsynligvis også være med i pakken i selskab med ModernUI-varianten af Office-suiten.

Med lidt held bliver kontrol- og kommunikationscentret, kaldet Notification Center, som oplyser om det ting, der sker på maskinen netop nu, også inkluderet til RT.

Modsat bliver den digitale assistent Cortana ikke del af danske RT-brugeres hverdag, og startmenuen i genfødt Windows 10-udgave bliver nok heller ikke RT-eje.

Slutter nok snart

Det er uvist hvilken vej RT vil bevæge efter denne opdatering, men den vej er nok ikke så lang.

Microsoft har ikke produceret et RT-produkt siden 2013.

Styresystemet slog ikke igennem hos særlig mange andre producenter, og de eneste produkter, der for alvor blev solgt med Windows RT, var Microsofts egne Surface-modeller.

De indbragte Redmond-giganten en rekordnedskrivning i regnskabet på godt seks milliarder kroner.

De nye Surface-modeller med Windows 8 og snart 10 har dog bragt firmaet tilbage på sporet viser de nye regnskabstal.

Læs også:
Nekrolog: Så slog Microsoft - tilsyneladende - endelig Windows RT ihjel

Medie: Microsoft blæser nyt liv i Windows RT

En Windows RT-brugers bekendelser: Sådan levede jeg med Surface i et år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere