Artikel top billede

Skærmdump: Youtube.

It-gigant hyrer Top Gear-trio for svimlende beløb

Trioen bag tv-successen Top Gear er for en mindre formue blevet hyret af it-giganten Amazon til at sparke gang i et nyt bilprogram på nettet. Satsningen er samtidig et stød mod tv-rivalen Netflix.

En af verdens største online-markedspladser, Amazon, har hyret den populære Top Gear-trio med den kontroversielle Jeremy Clarkson i spidsen til en kommende tv-serie.

Prisen for at få Jeremy Clarkson og hans to medsammensvorne James May og Richard Hammond med i sin kommende satsning ligger på 1,7 milliarder kroner.

Til pris skal Amazon så have produceret 36 afsnit af den nye serie over tre år.

Produceren bag de nye løjer bliver Andy Wilman, der også har stået bag de uhyre populære bilprogrammer i Top Gear-serien, der i nullerne oplevede kæmpesucces med trekløveret, som Amazon nu har underskrevet en aftale med.

Det skriver Financial Times.

I flæsket på Netflix

Amazon ønsker hverken at bekræfte aftalen eller fortælle, hvad den nye serie kommer til at handle om over for Financial Times.

Det skulle dog være ganske vist, at der er tale om et bilprogram.

Sikkert er det også, at aftalen skal give Amazon momentum i kampen mod nyere spillere som Netflix, der selv har investeret en god halv milliard kroner i serien House of Cards.

Det kommende bilprogram på Amazons tv-tilbud bliver kun tilgængeligt for abonnenter på Amazon Prime, der løber op i omkring 840 kroner årligt.

Læs også:

På Cuba koster Netflix en tredjedel af månedslønnen

Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis