Artikel top billede

Datatilsynet får ny direktør: Hvad ved du egentlig om it, Cristina Angela Gulisano?

Der er kommet en ny sherif i Datatilsynet, og hun står overfor en kæmpe stor sikkerhedsopgave. Vi har spurgt, hvad hun prioriterer af opgaver, og hvor meget hun egentlig ved om it.

Interview: 1. august er der rykket en ny direktør ind på chefgangen i Datatilsynet.

Det er Cristina Angela Gulisano, der er udnævnt til direktør i tilsynet. Hun er jurist og kommer fra en stilling som kontorchef i Justitsministeriet. Hun har tidligere været ansat i Datatilsynet, der dengang hed Registertilsynet. Den tid ligger 14 år tilbage.

Tillykke med dit nye job, Cristina Angela Gulisano. Hvad ligger øverst i bunken på dit skrivebord her fra begyndelsen?

"Det er rigtig mange ting, der skal tages hånd om. En af de store ting, der ligger og venter, er den kommende EU-forordning om persondata. Når den bliver vedtaget, så skal vi have det til at virke ordentligt i Danmark. Desuden er der naturligvis vores tilsynsopgaver, der skal sikre at persondataloven overholdes. Vi fortsætter selvfølgelig den daglige drift," lyder det fra den nye direktør.

Stiger budgetterne i takt med de nye opgaver, der dukker op i forbindelse med EU-forordningen?

"I forbindelse med forordningen er der ikke regnet på det endnu. Normalt vil forslag til nye EU-tiltag være regnet igennem, så man kan redegøre for de finansielle sekvenser, men det vil Justitsministeriet godt vente lidt med i denne sammenhæng. Der er også sket store ændringer med forslaget gennem de tre år, hvor det er blevet diskuteret."

Så der er ingen planer om flere medarbejdere i Datatilsynet?

"Ikke lige nu. Der kommer selvfølgelig nye tiltag i forordningen, men der kommer også administrative lettelser, så vi må se på det, når planerne er lidt mere håndfaste."

Hvad ved du om it?

Hvad ved en jurist egentlig om it?

"Jeg kan ikke programmere, men vi har masser af dygtige it-folk i organisationen, som jeg kan trække på. Så er jeg stærk på juraen, og på den måde kan vi gøre fælles front."

Hvad er mest interessant: It eller lovgivningen?

"Vi skal være rigtig skarpe på både it og på lovgivningen. Vi skal være respekterede og en styrelse, som man lytter til. Så de to ting går selvfølgelig hånd i hånd."

Cristina Angela Gulisano er 43 år. Ansættelsen som direktør i Datatilsynet er på åremål i fem år, og hun afløser Birgit Kleis, der har været konstitueret direktør for tilsynet.

Datatilsynet er den centrale uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne i persondataloven overholdes.

Læs også:
Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Hård kritik til CPR-registret og CSC fra Datatilsynet for kæmpelæk af 900.000 danskeres oplysninger

WTF! Datatilsynet burde være 32 gange større




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere