Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Datatilsynet har offentliggjort sin store afgørelse om CSC-hackersagen, og der er hård kritik af Rigspolitiet.

Artikel top billede

Datatilsynets afgørelse af sagen om det store hackerangreb mod CSC er netop offentliggjort, og det er ikke rar læsning for Rigspolitiet, der er den dataansvarlige myndighed. 

Ved hackerangrebet fik de kriminelle blandt andet adgang til Schengen-registret og 1,2 millioner oplysninger, data fra kørekort-registret og CPR-registret.

Det kunne lade sig gøre, fordi it-sikkerhedsniveauet hos Rigspolitiet slet ikke var godt nok.

Hovedpointerne i kritikken af Rigspolitiet er:

•    at Schengen-informationssystemets drift var utilstrækkeligt adskilt fra andre dataansvarliges informationssystemer og services. 

•    at sikkerheden omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelig på grund af omfattende deling af IT-systemmæssige ressourcer som mainframe, LPAR, operativsystem, disksystem og RACF med andre dataansvarlige.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i en mainframe, som ikke var isoleret fra internettet.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i mainframen i en LPAR, hvortil der helt unødvendigt var adgang for alle fra det åbne internet til en aktiv webserver, som tjente en anden dataansvarligs driftsmæssige behov.

•    at de netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelige, fordi sikkerhedsforanstaltningerne var delte/fælles med andre dataansvarlige og var blevet indrettet efter disse andres driftsmæssige behov.

•    at filer med udtræk af data i Schengen-informationssystemet lå lagret, efter at filerne havde opfyldt deres formål.

Blandt de specifikke problemer er blandt andet:
I stedet for at have en isoleret mainframe til at håndtere de personfølsomme data, brugte man en lokal partition på en af CSC's mainframes, som også havde tre andre lokale partitioner med andre systemer fra andre dataansvarlige og blandt andet fungerede som webserver for Moderniseringsstyrelsen. 

En webserver som skulle vise sig at blive hackernes adgangsdør til hele mainfraimen.

Det er en praksis, som Datatilsynet gentagne gange beskriver som "uforsigtig", inden de skriver at Rigspolititet "...helt unødvendigt" har  "eksponeret Schengen-informationssystemet for at hackerangreb fra internettet."

Delte firewall og IDS

Når filen med udtrækket fra Schengen-informationssystemet og filen med RACF-databasen i det hele taget kunne komme ud af systemet, skyldes det blandt andet "...at firewall-clusteret , som skulle beskytte mainframen og informationssystemerne herpå, herunder Schengen-informationssystemet, var en sikkerhedsforanstaltning, som Rigspolitiet delte med andre dataansvarlige." 

Af hensyn til de andre dataansvarlige behov, var nogle indstillinger i firewall-clusteret sat mindre end optimalt, så det "...de facto tillod adgang til mainframen fra internettet for alle."

Heller ikke denne praksis ser man på med milde øjne i Datatilsynet:

"Rigspolitiet har således delt netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger med andre dataansvarlige. Ved at gøre det har Rigspolitiet reelt etableret et unødvendigt lavt beskyttelsesniveau mod trusler fra internettet, ligesom det har bevirket, at Rigspolitiets forsvar i dybden af Schengen-informationssystemet reelt er blevet undergravet."

Gamle filer lå og flød

Et andet kritikpunkt er, at de filer, som blev brugt til konsistenscheck med den tilsvarende database i Strasbourg, aldrig blev slettet, men lå tilgængelige på det delte filsystem, som andre dataansvarlige og hackere altså kunne skaffe sig adgang til.

Alt i alt konkluderer Datatilsynet, at "...den manglende efterlevelse af persondatalovens § 41, stk. 3, og Schengen-konventionens artikel 118 (1) b), c) og d) overordentlig kritisabel."

Måske er andre databaser hacket

Det er muligt, at en række af politiets andre databaser også er blevet ramt af hackere med samme fremgangsmåde som i CSC-sagen.

Datatilsynet hæfter sig nemlig i afgørelsen ved, at konklusionerne om overholdelsen af persondatalovens § 41, stk. 3, "...tilsvarende gør sig gældende for Rigspolitiets andre informationssystemer, som blev driftet på mainframen, heriblandt Kriminalregisteret, Pasregisteret, Kørekortregisteret og Index-registeret."

Læs også:

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Så ringe er politiets it-systemer: Ansætter spilder 45 minutter om dagen på bøvl

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job