Artikel top billede

Nykredit klar til massive it-investeringer: Vil have færre ansatte

Endnu en dansk finanskoncern melder sig klar til at investere flere penge i digitalisering. Nykredit vil have færre ansatte og bedre resultater - og det skal nye it-løsninger hjælpe med at sikre.

Finanskoncernen Nykredit har store digitaliserings-ambitioner.

Det fremgår af Nykredits netop offentliggjorte halvårsrapport, hvor koncernen kan fremvise et resultat før skat på næsten fire milliarder kroner.

Nykredit har i dag et et gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere på 3.785, men det antal skal bringes ned i de kommende år.

Øremærker millioner til digitalisering

I den plan er et øget fokus på digitale løsninger et centralt virkemiddel:

"Som led i Forretningsplan 2018 øremærkes investeringer i niveauet 350 millioner kroner, blandt andet til øget digitalisering," lyder det fra koncernchef Michael Rasmussen.

Med Forretningsplan 2018 vil Nykredit forbedre resultatet af kerneforretningen, så det i 2018 er 1,5 milliarder kroner større end det forventede 2016-resultat.

"For at nå det vil vi spare 250 millioner kroner på driften årligt. En del af det kan nås ved at intensivere vores arbejde med digitalisering, men det kan ikke undgås, at vi også i de kommende år bliver færre i Nykreditkoncernen," lyder det i halvårsrapporten.

Generel tendens i finanssektoren

Nykredit er ikke ene om at intensivere de digitale satsninger, for det er en tendens, der ses på tværs af finanssektoren i Danmark i disse år.

Blandt andet har Nordea gang i en merinvestering i digitalisering på 30-35 procent i gennemsnit over de næste fire til fem år.

Det betyder konkret, at Nordea i perioden investerer et sted mellem 3,7 milliarder og 5,2 milliarder kroner ekstra på it.

Læs også:

Nykredit får ny CIO - her er den nye topchef

Her er planen: Nordea pumper fem milliarder kroner i ny it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere