Artikel top billede

Dansk teleproducent flytter hele tele-produktion til Kina - 65 job forsvinder

Den amerikanske tele-producent Spectralink stopper sin danske produktion af trådløse telefoner og flytter arbejdet til Kina.

Omkring 65 danske job forsvinder, når den amerikanske tele-producent Spectralink lukker sin danske produktion i Horsens.

I stedet prøver det amerikanske selskab nu lykken med en kinesisk underleverandør.

Det fremgår af 2014-regnskabet for Spectralinks danske datterselskab, hvor ledelsen skriver, at udflytningen til Kina forventes at være endeligt på plads inden udgangen af i år.

Dermed er næsten 25 år med dansk produktion af telefoner endegyldigt slut.

Direktør er stoppet

Allerede tilbage i maj måned forlod direktør Sten Dyrmose posten som dansk direktør og blev erstattet af Spectralinks amerikanske CEO, Danny Ross Mondor.

Ifølge Computerworlds oplysninger betyder udflytningen til Kina, at 65 af de danske medarbejdere henover sommeren har modtaget en fyreseddel.

Fyringerne rammer i produktionsafdelingen, ligesom en række udviklere, sælgere og administrativt personale mister deres arbejde.

Når lukningen af den danske produktion er endeligt gennemført, beholder Spectralink dog en mindre afdeling med omkring 20 udviklere og folk i salgssupport.

Med lukningen af Spectralinks produktion i Horsens er det slut med det, der engang var et regulært dansk tele-eventyr.

Det amerikanske selskab, der er specialiseret i produktion af trådløse telefoner og handsets til kunder i industrien, har været i Danmark siden 2005, hvor man overtog det daværende Kirk Telecom, som op gennem 1990'erne stod bag en række populære modeller af datidens fastnet-telefoner.

Ud over produktionen af de fysiske handsets leverer Spectralinks også og software og server-løsninger til industriel telefoni baseret på Wifi- og DECT-teknologier (Digital Enhanced Cordless Telecommunications).

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Spectralink.

Læs også:

Dansk firma på vej med anderledes Android-smartphone - hvis....

Næste mobility-bølge: Her er fem ting du skal satse på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere