Artikel top billede

Microsoft om Skype-nedbrud: Konfigurationsændring gik galt

Det var en stor konfigurationsændring, der sendte Skype til tælling i det meste af verden, forklarer Microsoft.

Det globale nedbrud, der ramte Skype mandag, betød blandt andet, at brugerne hverken kunne at logge på eller gennemføre samtaler, og at der gik helt ged i presence-oplysningerne, der viser, om ens kontakter er online.

Nedbruddet varede i omkring 15 timer og ramte brugere over det meste af verden - i Europa, Mellemøsten, USA, Australien, Japan og Indien blandt andet.

Nu forklarer Microsoft, hvad der helt præcis gik galt:

"Vi frigav en konfigurations-ændring, der var større end normalt, som nogle versioner af Skype ikke var i stand til at behandle korrekt og derfor koblede brugerne af netværket," skriver selskabet i et blogindlæg.

"Når disse brugere forsøgte at tilslutte sig igen, blev der skabt massiv trafik, og nogle af jer kunne ikke slutte jer til Skypes gratis services, inklusiv chat, presence og håndtering af kontakt-lister. Andre kunne kunne ikke logge sig ind eller ud af Skype eller foretage opkald til fastnet- eller mobiltelefoner," skriver Microsoft.

Undskylder problemerne

"Så snart vi blev opmærksomme på problemet, arbejdede vi hurtigt for at kunne genskabe trafik-load-balancen, så de normale Skype-tjenester kunne køre videre," forklarer Microsoft, der dog først omkring midnat var i stand til at melde Skype tilbage i normal drift.

"Uanset hvor hurtigt vi havde været i stand til at løse dette problem, ville det ikke have været hurtigt nok."

"Vi ved, at mange af jer havde behov for at bruge Skype i løbet af nedbruddet, og det har været ekstremt frustrerende for jer at finde ud af, at det ikke kunne lade sig gøre," lyder det fra Microsoft, der også kommer med en uforbeholden undskyldning til brugerne efter det voldsomme nedbrud i starten af ugen.

Læs også:

Skype ramt af 15 timer langt nedbrud: Her kunne brugerne i bruge Skype

Skype ramt af massive problemer: Opkald dur ikke og kontakterne er offline




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere