Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Rygte: Netcompany er tæt på at blive solgt

Netcompany er ifølge rygter tæt på at blive solgt og er begyndt at sende teasere ud til mulige købere. Direktør afviser, at der er en konkret salgsproces i gang.

Netcompany er tæt på at blive solgt. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har selskabet hyret Handelsbanken samt advokatfirmaet Accura til at bistå med at afsøge markedet for mulige købere.

Ifølge avisen har Handelsbanken i første omgang udsendt en 'teaser' - altså en præsentation af virksomheden på nogle få sider.- til en række selskaber, der kan forestilles at være interesseret i Netcompany.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har flere fonde allerede vist interesse for selskabet, som vurderes til at være omkring to milliarder kroner værd.

Tidligere i denne måned sagde Netcompanys koncerndirektør André Rogacsewski til Computerworld, at man løbende får henvendelser fra interesserede investorer, men afviste, at der skulle være en 'konkret proces' i gang.

Den forklaring fastholder han i dag.

"Der er fortsat ikke konkrete planer om et salg. I dagens marked findes der mange typer af investorer. Udover kapitalfonde er der også store industrivirksomheder, som gerne vil investere deres penge i virksomheder, der går godt," siger André Rogaczewski til Computerworld.

Andre Rogaczewski peger samtidig på muligheden for at Netcompany allierer sig med en ekstern investor for at finansiere, at Netcompany selv køber op uden for landets grænser.

Læs også: Netcompany-chef afviser salgsrygter: Det er smigrende, men vi har altså travlt med at udvikle vores firma.

Netcompany blev i 2011 købt tilbage af de tre stiftere, Carsten Gomard, Claus Jørgensen og André Rogacsewski fra kapitalfonden Axcel, der købte Netcompany af de tre stiftere i 2006.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond sælger Netcompany: Scorer kvart milliard.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Computerworld har netop efter et år med voldsom vækst og solid indtjening kåret Netcompany til Danmarks bedste store it-virksomhed i den såkaldte Top 100 Sværvægter-kategori.

Læs også: Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere


Cyber Security Strategy Day 2024

Vi går også bag om it-sikkerhedsbranchens modeord og giver dig indsigt i, hvordan du orkestrerer sikkerhedsindsatsen med henblik på at samle overblikket over din sikkerhedsinfrastruktur. Samt drøfte hvordan du afvejer sikkerhed mod produktivitet og navigerer mest hensigtsmæssigt i en tid, hvor store dele af infrastrukturen og centrale services driftes uden for virksomhedens fire vægge.

11. juni 2024 | Læs mere


Dynamics 365 FO: Effektiv opgradering fra AX og nye, værdiskabende funktioner

Vær med på dette webinar, hvor eksperter fra CGI stiller skarpt på udvalgte funktioner og nyheder i Dynamics 365 FO inden for planlægning og lagerstyring. Hør også om et vellykket opgraderingsprojekt hvor en Dynamics AX-installation blev erstattet med en fremtidssikker 365 FO, hurtigt og effektivt.

11. juni 2024 | Læs mere