Artikel top billede

Undersøgelse: Danskerne tror fuldt og fast på NemID

Efter et enkelt år med et fald er danskernes tilfredshed og tillid til NemID igen stigende, hvis man skal tro Digitaliseringsstyrelsens egen bedømmelse. Men hvor tilfreds er du?

Der er i dag 4,5 millioner danskere, der anvender NemID som en nøgle til det digitale Danmark.

Digitaliseringsstyrelsen og Nets, som leverer NemID, får hvert år foretaget en image-måling, som fortæller, hvad brugerne synes om løsningen.

Rapporten er færdiggjort for 2015, og de nye tal viser, at 85 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med løsningen mod 78 procent i 2014.

1.500 personer har deltaget i undersøgelsen, der er foretaget af M3 Research. Du kan se hele image-undersøgelsen her.

Med andre ord siger tallene, at vi i løbet af et enkelt år er blevet betydelig mere begejstrede for den lille pap-folder med de mange tal.

Også tilliden til løsningen er blevet højere.

81 procent giver udtryk for at have tillid til NemID som en sikker og praktisk løsning mod 72 procent i 2014.

"Sidste år dykkede NemID's image, og vi har derfor i samarbejde med Nets DanID det seneste år arbejdet med blandt andet skærpede regler ved NemID-udstedelse og en dedikeret kommunikationsindsats," siger kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen Cecile Christensen om forbedringen.

"Blandt andet informerer vi flittigt, når vi bliver opmærksomme på phishing-forsøg. Jeg tror, at den positive udvikling kan ses som et resultat af det arbejde," fortsætter hun.

De unge er mest skeptiske

Den ældre den af befolkningen er meget tilfredse (89 procent) med NemID, men jo yngre brugerne bliver, jo mere skepsis er der også forbundet med løsningen - selv om det ser bedre ud i 2015.

82 procent af 19 til 29 årige er således tilfredse eller meget tilfredse i år mod en 70 procent sidste år.

Men passer det virkelig? 

Herunder kan du være med til at foretage en opfølgende tilfredshedsundersøgelse. 

Er du blevet mere tilfreds med NemID i løbet af det seneste år?

Læs også:
Nets om sikkerhedsfunktion til betalingskort: Den virker ikke hver gang

Stort antal danske betalingskort tvangslukket: Kan være blevet misbrugt på bestemt forretningssted

Så mange danskere kan stå uden NemID i næste måned




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere