Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Wi-Fi HaLow: Trådløs standard med stor rækkevidde og lavt energiforbrug kommer i år

Wi-Fi HaLow er en standard med en række gode nyheder til det trådløse netværk. Efter lang tids forberedelse bliver den nu meldt klar i år.

På gadget-messen CES, der i øjeblikket løber af stablen i spillebyen Las Vegas, har brancheforeningen WiFi-alliancen fortalt om en ny standard til trådløs kommunikation.

Standarden er blevet døbt WiFi HaLow, og den er baseret på IEEE 802.11ah, der ligeledes er projekteret til at blive færdiggjort i 2016.

Det skriver Computerworld i Norge.

Noget af det, der er unikt ved HaLow, er det frekvensområde, som standarden arbejder i.

Ved at kommunikere i 900MHz-området kan der opnås en langt højere rækkevidde og en bedre gennemtrængning af vægge og andre fysiske forhindringer, sammenlignet med det traditionelle WiFi, der opererer i 2,4 GHz og 5 GHz-båndene.

Alliancen beretter, at der kan være tale om en fordobling af den praktiske rækkevidde til 900 MHz-signalerne.

Selv om HaLow opererer i et helt andet frekvensområde end de ældre WiFi-produkter, fortæller WiFi-alliancen, at mange kommende produkter nok vil blive forsynet med begge standarder for at sikre interoperabilitet.

HaLow kommer til at anvende TCP/IP direkte fra endepunkterne, præcis som de ældre udgaver, for derved at sikre at enheder, som benytter den nye standard kan kobles på eksisterende netværk.

Velegnet til IoT

Den nye standard lægger også op til et lavere strømforbrug, hvilket betyder, at internet of things-tankegangen har været med i forberedelserne.

Batteridrevne gadgets, sensorer og andre mobile teknologier higer nemlig efter en kommunikationsteknologi, der gør batteritiden så lang som mulig.

WiFi HaLow er et standardiseringsprojekt i IEEE, der har været i gang siden 2010, hvilket betyder, at der er godt gang i arbejdet.

Men nu er forberedelserne altså ved at være færdige, og der er kommet konkrete planer for, hvornår der skal være et konkret resultat.

IEEE's webside kan man således læse, at standarden er færdig i efteråret 2016.

Det passer dermed udmærket med, at WiFi-alliancen tager fat i standarden nu for at udvikle pre-standardprodukter, der kan være klar til brug sammen med den endelige version af HaLow, hvilket også er den typiske arbejdsgang i forbindelse med nye trådløse produkter.

Læs også:
Sådan! Ac-standard tredobler hastigheden i dit trådløse netværk

IEEE standardiserer hurtig WiFi-roaming

5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere