Artikel top billede

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Der er dømt vækst-fest hos cloud-leverandørerne. Omsætningen stiger og stiger. Se opgørelsen her.

Det er blevet en rigtig god forretning at få it-kunderne til at betale løbende til et cloud-abonnement.

I hvert fald taler en opgørelse over omsætningen på cloud-markedet sit eget helt klare sprog. Det er et marked præget af massiv vækst.

Det er amerikanske Synergy Research Group, der skriver, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

"Public IaaS/PaaS services havde den højeste vækstrate med 51 procent, efterfulgt af private og hybrid cloud infrastructure services med 45 procent, men alle segmenterne voksede med mindst 16 procent," lyder det fra Synergy.

Læs også: Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars - omkring 754 milliarder danske kroner.

"Der bliver stadig brugt flere penge på infrastruktur-hardware og software end på cloud services, men afstanden indsnævres hurtigt."

Synergy Research Group skriver, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

"På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret 'early adopter-fasen', og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde."

"Cloud-teknologierne genererer nu massive omsætninger og høje vækstrater, der vil fortsætte langt ind i fremtioden, hvilket gør det til en spændende tid for it-leverandører og serviceleverandører, der fokuserer på cloud," lyder det fra analysefirmaet.

Så indbringende er cloud

Et af de softwareselskaber, der satser massivt på cloud, Microsoft, har tidligere løftet lidt af sløret for, hvor fornuftig Office 365-forretningsmodellen er.

Selskabets finansdirektør forklarede, at en Office 365-bruger over hele levetiden rundt regnet indbringer Microsoft 1,8 gange det beløb, som en klassisk Office-kunde ville indbringe.

Det vil med andre ord sige, at Microsoft i det lange løb øger omsætningen med 80 procent ved at få kunderne til at skifte til den store Office 365-pakke, der inkluderer både Exchange, SharePoint og Skype for Business i skyen.

En ekspert udtalte dog efterfølgende, at 1,8-regnestykket kan være lavt sat.

"Hvad med 6x eller 20x?" lød det ud fra pointen om, at kunderne førhen ventede med at investere i ny software, til Microsoft rent faktisk havde noget nyt at byde på, hvor de nu betaler løbende.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Der er dog også betydelige gevinster at hente i cloud-modellen for kunderne.  

Med cloud-modellen udrulles de nye funktioner løbende, så man som kunde hele tiden får adgang til det nyeste, og modellen er også mere fleksibel i den forstand, at man kan skalere op og ned i antallet af brugere i takt med virksomhedens udvikling.

Samtidig skal man huske, at den gamle model, hvor man selv drifter it-løsningerne, også medfører både udgifter og et vist tidsforbrug i it-afdelingen.

Af samme grund bliver cloud computing mere og mere udbredt på globalt plan og også lokalt her i Danmark, hvor 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

Læs også:

Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere