Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC overvejer frasalg af TDC Sverige: Her er de mulige - og mest sandsynlige - købere

TDC går i gang med en 'strategisk gennemgang' af TDC Sverige, som TDC overvejer at sælge. Her har du de mest sandsynlige køber af den svenske TDC-forretning, der står for godt 10 procent af TDC's samlede omsætning.

TDC er gået i gang med en såkaldt 'strategisk gennemgang' af selskabets svenske forretningsdivision, TDC Sverige, som skal klarlægge for den danske moderkoncern, om det giver mening at sælge TDC Sverige fra.

Det kom frem i sidste uge, da TDC samtidig meddelte, at selskabet alligevel ikke ville sælge TDC Hosting, der ellers har hængt yderligt i lang tid.

Det kan du læse mere om her: TDC dropper salg af TDC Hosting - men overvejer nu et helt andet frasalg.

TDC Sverige udgør en pæn del af den samlede forretning, i det omsætningen i den svenske forretning udgør omkring 11 procent af TDC-koncernens samlede omsætning.

TDC understregede dog i sidste uge, at det langt fra er sikkert, at den strategiske gennemgang vil ende med, at TDC Sverige vitterligt bliver solgt.

Computerworlds svenske søstermedie, it24, har kigget nærmere på de mulige købere af TDC's svenske forretning, der omfatter både hosting, systemintegrator-del og klassisk teleforretning.

Teliasonera

Svenske Teliasonera er ifølge vores svenske søstermedie oplagt køber af TDC Sverige. Computerworld Sverige vurderer, at der er 70 procent sandsynlighed for, at Teliasonera bliver ny ejer.

For taler, at de to virksomheder opererer på samme marked, har fokus på erhvervsmarkederne og i dag konkurrerer hårdt på systemintegrations-delen.

For Teliasonera må det være tillokkende at kunne købe en konkurrent samtidig med, at man i forvejen har vækst, skriver svenskerne, der ligeledes peger på, at Teliasonera inden for de senere år også har købt både Tele2 og Ipeer.

Imod taler, at Teliasonera ikke har brug for at købe mere af det samme samt at selskabet lige har gennemført en større omstrukturering.

Telenor

Der er ligeledes 70 procent chance for, at svenske Telenor bliver ny ejer af TDC's svenske forretning, vurderer det svenske medie.

Telenor har i den senere tid haft massiv fremgang på det svenske forbrugermarked. Det næste mål er erhvervsmarkedet, og her kan TDC Sveriges kundebase hjælpe betragteligt.

Imod taler, at Telenor for øjeblikket kan have lagt alle planer om store, nordiske fusioner på is, efter EU-Kommissionen i CC besluttede, at Telenor ikke måtte fusionere med Telia, som selskaberne ellers havde aftalt.

Det kan du læse mere om her: Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Tele2

Der er 50 procent sandsynlighed for, at Tele2 vil ende med at købe TDC Sverige, lyder vurderingen.

Tele2 vil gerne have en større del af erhvervsmarkedet, som længe har været et fokusområde for selskabet.

Imod taler, at Tele2 historisk ikke har været meget for dristige opkøb. I stedet har Tele2 ofte valgt den mere sikre vej.

Hertil kommer, at selskabet ofte ikke har lagt særligt meget vægt på implementeringsfasen af nye selskaber, lyder vurderingen.

Atea

Der er 40 procent sandsynlighed for, at Atea køber TDC Sverige, lyder vurderingen.

Selskabets antal af erhvervskunder er vokset en del i de senere år, og rigtigt mange af selskabets kunder - ikke mindst i den offentlige sektor - anvender allerede i dag TDC.

Atea er desuden kendt for at være opkøbsivrig, og det er længe siden, at selskabet har købt større virksomheder i Sverige.

Imod taler, at TDC Sverige er en mobiloperatør. Og det er spørgsmålet, om Atea er interesseret i at gå ind på dette marked.

3

Der er 30 procents sandsynlighed for, at mobilselskabet 3 vil overtage TDC Sverige, lyder vurderingen.

Ifølge det svenske medie ønsker 3 - der har haft stærkt fokus på forbruger-markedet - at komme ind på erhvervsmarkedet, og det kan et opkøb hjælpe med til.

Imod taler, at 3's strategi hidtil har rettet sig mod små og mellemstore virksomheder, ligesom selskabet generelt ikke har arbejdet med opkøb som en vækst-motor.

Dustin

Teknologi-forhandleren Dustin er også med på listen fra Computerworlds søstermedie, der med en sandsynlighed på blot 20 procent dog ikke regner selskabet for at være den mest naturlige nye ejer.

For taler, at Dustin har stor vækst for tiden, og at selskabet gerne køber op for at sikre vækst.

Imod taler, at Dustin fokuserer på de små og mellemstore virksomheder, ligesom Dustin næppe har nogen planer om at blive mobil-operatør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere