Fremragende bog: MUS'er er meningsløse og andre ting, vi gamle ledere heller ikke forstår ...

Boganmeldelse: Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen har begået en bog om digitale indfødte på job. Bogen er fremragende, og den giver ledere (især de mere oldschool af os) noget at tænke over.

Annonce:
Annonce:

Digitale indfødte på job

Forlag: Gyldendal Business
Sider: 211
ISBN: 978-87-02-16766-5
Forfatter: Søren Schultz Hansen

Plus:

  • Spændende og udfordrende pointer
  • Konkrete råd lige til at prøve af
  • Gennemgående og grundigt materiale bag bogens væsentligt konklusioner
  • Meget velegnet som diskussionsemne i din virksomhed

Minus:

  • Til tider lidt erhvervsforskeragtig tung

Karakter:

Der er mindst en håndfuld konklusioner i bogen, der vil overraske læseren og også et par stykker, læseren muligvis har svært ved at nikke genkendende til.
Mens hovedparten af arbejdstyrken stadig er digitale indvandrere, er en ny generation ved at tjekke ind. De digitale indfødte.

Om blot fem år vil hver fjerde medarbejder i praksis har levet hele deres liv i den digitale verden.

Det betyder ikke, at den nye generation er genier udi teknologi, som også Kristian Langborg-Hansen skriver om i en af mine favoritklummer på Computerworld (Holder myten?: Tre løgne og én sandhed om de digitalt indfødte).

Slet ikke.

Opdatering af lederskab
Men det betyder, at ledere af digitale indfødte skal til at opdatere sit lederskab for at tage højde for den nye generation.

I starten af bogen sætter Schultz Hansen det på spidsen ved at fastslå, at hvis vi fortsætter som før, forvandler vi de digitale indfødte til middelmådige udgaver af os selv. Og dermed går vi glip af et fantastisk potentiale.

Bogens indhold og konklusioner er baseret på Schultz Hansens kvalitative danske studier fra 2012 til 2014 blandt unge mellem 18 og 28 år og deres ledere.

Der er mindst en håndfuld konklusioner i bogen, der vil overraske læseren og også et par stykker, læseren muligvis har svært ved at nikke genkendende til.

Lad mig her nævne fem udvalgte, og du kan selv vurdere, hvor du synes, de hører hjemme:

• Digitale indfødte er de mest relationelle nogensinde - de har aldrig været alene

• MUS'er er meningsløse - at planlægge et år frem i tiden giver ingen mening for de omstillingsparate unge

• Stabilitet og forudsigelighed skaber utryghed - de er vant til konstant og hurtig forandring

• Skrot stabile og præcise planer - de opfattes som urealistiske og risikable at styre efter

• Bliv ven med din medarbejder - på Facebook.

Annonce:

Det digitale ledelsesmanifest
Fælles for dem alle er dog, at de får én til at tænke over, hvordan lederskabet af yngre medarbejdere skal håndteres.

Efter hvert kapital tilbyder Schultz Hansen således gode råd og redskaber, der kan være med til at hjælpe ledere til agere i den nye virkelighed.

Men det, der flytter bogen fra "god bog" til "fremragende bog", er forfatterens digitale ledelsesmanifest i slutningen af bogen.

Egentligt er det blot en otte siders opsummering af hovedpointerne, men det er skrevet med sådan en skarphed og overbevisning, at bogen vil være fast inventar på mit skrivebord klar til at blive brugt som opslagsværk. Og ikke mindst diskuteret med mine kollegaer, chefer som medarbejdere.

Når jeg læser bøger - og især når jeg anmelder dem - forsøger jeg altid at implementere noget fra bøgerne i min hverdag som leder af en farverig gruppe af medarbejdere spredt ud over det meste af verden.

I modsætning til mine (mange) forsøg på at være en moderne leder ved at synge ABBA, klæde mig ud i tigerkostume eller smutte hjem klokken 16.30, brugte jeg meste af december og januar på at følge et par råd i bogen.

Og de er faktisk slet ikke så tossede ... Min opfordring er at prøve nogle af dem selv.

Og så i øvrigt besøge forfatterens hjemmeside, hvor du kan få indsigt i emnet digitale indfødte.



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Sommeren bliver varm for danske film-pirater: Nu ruller retssagerne
Knap et år efter de første opkrævningsbreve for ulovlig fildeling blev sendt ud er antipirat advokaterne Opus Law på vej i retten.
CIO
"Over halvdelen af mine ledere i it-afdelingen er folk uden en it-baggrund"
Morten Gade landede et af Danmarks største it-projekter til tiden og uden skandaler. Hør ham fortælle om ledelse, tillid, kontraktstrukturer, og hvorfor hans it-ledere ofte ikke har en it-baggrund.
Comon
Test af 10-kernet entusiastprocessor: i7-6950X er et monster uden lige
Det her er den vildeste processor til entusiastiske forbrugere, men har du egentlig brug for så meget brutal kraft?
Channelworld
27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse
Bagmandspolitiet har i stor aktion anholdt 26 it-folk for bestikkelse i forbindelse med den store bestikkelsessag i Region Sjælland. Udenrigsministeriet, DSB og Rigsadvokaten er blandt de ramte.
White paper
Mikrosegmentering for Dummies
Hvad er Mikrosegmentering og hvad skal det bruges til. Få 10 fordele ved Mikrosegementering i denne "For Dummies" bog