Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader

Klumme: Med nyt regelsæt får både private og professionelle langt større mulighed for at flyve med droner. Til gengæld skal man tage et dronekørekort, og der skal monteres elektroniske nummerplader på en række droner. Se de nye regler her.

En revision af loven om luftfart skal blandt andet sikre, at det i fremtiden er muligt for virksomheder og private at benytte sig af droneflyvninger i langt højere grad.

Dette indebærer, at der indsættes et kapitel om droner i lov om luftfart, hvorfor droneflyvninger ikke længere skal være betingede af særtilladelser fra Trafik- og Byggestyrelsen.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af foråret 2016.

Overordnet betyder reglerne, at både private og professionelle får langt større mulighed for at flyve med droner, men at de til gengæld skal tage et dronekørekort og at der skal monteres elektroniske nummerplader på droner, der benyttes i forbindelse med erhverv.

De eksisterende regler
Betingelserne for droneflyvning reguleres på nuværende tidspunkt af "BL 9-4 Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer."

Dette indebærer blandt andet at flyvehøjden ikke må overstige 100 meter, og afstanden til bymæssig bebyggelse eller offentlig vej som minimum skal være 150 meter.

Såfremt der er tale om erhverv, er der dog noget lempeligere krav.

Her kan der flyves over bymæssig bebyggelse, hvis området er afspærret, men flyvehøjden må stadigvæk ikke overstige 100 meter.

Dertil er der en række andre restriktioner, særligt såfremt der er tale om droner over syv kg, hvor ansvarsforsikring og radiostyringsanlæg er påkrævet.

Da bymæssig bebyggelse er ganske bredt definerbart er områderne, hvor det anses for lovligt at flyve med droner, få. Såfremt der konstateres en overtrædelse af reglerne, kan ejeren eller brugeren af fartøjet straffes med bøde.

Der er endnu ikke en fast bødesats, men en bøde på 3.500 kroner og opefter må forventes.

De nye regler
Det nye særkapitel i loven om luftfart åbner således op for adgangen til droneflyvninger, da de gældende regler ikke tager hensyn til de ubemandede droners særlige beskaffenhed.

Af bemærkningerne til det nye forslag, bemærker Trafikstyrelsen selv, at de gamle regler er udarbejdet med henblik på flyvning med modelfly, hvorfor reglerne ikke er tidssvarende.

Reglerne kommer i henhold til lovforslaget til at fremgå af lovens §§ 150 og 151a-151e. Reglerne vedrører henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug og kun "mindre droner".

Det er ikke i loven defineret, hvad en mindre drone er. Transport- og bygningsministeren skal således fastsætte dette ud fra en risikobaseret tilgang.

Dette betyder, at dronerne i første omgang er tiltænkt at være under 25 kg for at være underlagt de nye regler.

Lovens § 151 a er påtænkt som generel bestemmelse, der skal gælde for al flyvning med mindre droner.

Heraf følger, at andres ejendom ikke må udsættes for fare eller anden unødig ulempe ved flyvningen.

Det er gennemgående i det nye forslag, at sikkerheden ikke må blive ringere ved at åbne op for lempeligere regler for drone-flyvninger.

Dette understreges særligt af restriktionerne vedrørende overflyvning af naturområder, militære installationer og flyvepladser.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at overflyve disse og lignende områder, hvilket er en fortsættelse af den allerede gældende praksis.

Flyvning uden for og i bymæssigt område
De nye regler adskiller særligt flyvning inde og udenfor bymæssigt område.

Dette betyder blandt andet, at der som udgangspunkt uden for bymæssigt område kan flyves med mindre droner uden særlige krav til føreren.

Derimod stilles der i lovforslaget særlige krav til droneførere, der flyver i bymæssigt område - dette som følge af en forøget risiko for skadeforvoldelse og overtrædelse af regler om privatlivets fred, særligt da det kan være svært at identificere en dronefører.

Som før nævnt lægges der i lovforslaget op til, at der kan kræves et dronebevis, som giver droneføreren adgang til, i professionelt henseende, at føre droner i bymæssigt område.

Beviset skal knytte sig til føreren, ligesom et almindeligt kørekort.

Derudover er der lagt op til, at førerbeviset kan frakendes, hvis føreren har været påvirket af spiritus under en flyvning eller hvis føreren af andre årsager ikke er i stand til at føre dronen på en måde, som ikke indebærer en forhøjet risiko.

Ligeledes foreslås en grænse på 18 år og et fortsat krav om mærkning af droner og ansvarsforsikring heraf i forbindelse med bymæssige flyvninger.

Konsekvenser
Med det nye lovforslag overlades en stor del af den udfyldende lovgivning til Trafik- og Byggestyrelsen.

Det kan dog ud fra det foreliggende forslag fastslås, at droner, der benyttes i erhvervsøjemed, i højere grad kan flyves i bymæssigt område og uden særlige begrænsninger kan benyttes udenfor bymæssigt område. Særligt det nye dronebevis skal sikre sikkerheden i forbindelse med lempelsen.

Da dispensationerne for droneflyvninger i henhold til de gældende regler er knyttet til specifikke droneførere og dronetyper, vil de nye regler om dronebevis forenkle den administrative proces for virksomhederne.

Dette forventes at betyde både administrative besparelser og en mere fleksibel brug af dronerne.

Det fortsatte krav om mærkning af erhvervsdroner er også inkluderet i lovforslaget, særligt af hensyn til at beskytte privatlivets fred. Af samme årsag bemyndiges Transport- og Byggeministeriet til at fastsætte særlige bestemmelser om droner med kamera.

Det er værd at bemærke, at droner under bagatelgrænsen, omkring 250 gram, ikke forventes at være underlagt særlige restriktioner og at private i meget højere grad vil kunne benytte disse.

(Tak til min Bird & Bird kollega Anders Reckendorff for hjælp med indlægget).

Læs også:

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i "Project X"

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Fem luskede phishing-kneb: Disse svindelnumre hopper vi på igen og igen
Her er fem af spam-slynglernes yndlings-svindelnumre, når du skal snydes til at klikke dig ind i en online-fælde. Du kan også læse tips til, hvordan du undgår at ryge i fælderne.
CIO
Er du klar? Sådan skal Windows 10 blive en lækkerbidsken for virksomhederne
Microsoft Ignite, Atlanta: Udrulningen af Windows 10 til private forbrugere er gået over stok og sten. Nu kommer turen til erhvervslivet, som Microsoft med en række tiltag forsøger at gøre interesseret i styresystemet. Og der er ingen vej uden om.
Comon
Mange Android-brugere i problemer efter opgradering: Ender med start-loop og batteribøvl
Opgraderingen til Android 7 driller masser af Nexus-brugere, der har problemer efter opdateringen.
Channelworld
Atea sigtet i stor bestikkelsessag: Kan komme til at koste selskabet dyrt
Også Atea er sigtet af politiet i den store bestikkelsessag. Det kan komme til at koste selskabet dyrt.
White paper
Mobility - her er de aktuelle udfordringer
Hvad med sikkerheden? Mobility-bølgen fejer igennem danske virksomheder, og der er masser af muligheder og faldgruber. Sikkerheden halter, men det kan der gøres noget ved. Produceret af Computerworld.dk i oktober 2014.