Artikel top billede

Vækst-lokomotiv: Apple står for 40 procent af indtjeningen i Silicon Valley

Én virksomhed dominerer omsætning og indtjening i Drømmenes Dal, Silicon Valley, hvor gamle it-kæmper går tilbage, mens der er masser af hype om de nye it-selskaber.

Google, Cisco, Oracle, og Intel.

Alle ovenstående it-giganter har til huse i den vestlige verdens stadig hotteste it-område, Silicon Valley, der ligger syd for den amerikanske million San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Alligevel er det it-virksomheden Apple, som suverænt løber med den allerstørste indtjening blandt områdets giganter, da Apple står for 40 procent af regionens samlede indtjening på godt 870 milliarder kroner.

Samtidig er Apple noteret for 28 procent af omsætningen for de 150 største Silicon Valley-virksomheder.

Det skriver nyhedsmediet Silicon Valley, efter tidsskriftet blandt andet har indsamlet og sammenlignet selskabernes salg, profit, medarbejderantal og skattebetalinger.

Læs også: Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

De gamle går tilbage

Silicon Valley-avisen noterer sig samtidigt, at der er generel vækst i området, men det er ikke alle selskaber, der oplever federe bundlinjer.

44 af de 150 største selskaber fra Drømmenes Dal var udsat for en tilbagegang i salget.

Det gælder blandt andet for gamle, hæderkronede Silicon Valley-giganter som Intel (en procent tilbagegang) og de to nye HP-selskaber - Hewlett Packard Enterprise (ned med fem procent) og HP, Inc (11 procent tilbagegang).

Også 'gamle' Silicon Valley-virksomheder som chipfabrikanten AMD og it-service-virksomheden Agilent Technologies oplevede en tilbagegang i salget på henholdsvis 28 procent og 36 procent.

Chef for investeringsselskabet BOS, Jennifer Ellison, udlægger situationen i Silicon Valley-området på følgende måde:

"Tallene fortæller historien: der er vækst, men den stilner af. Folk plejer at sige, at tech-industrien er unik, og Silicon Valley er unik, fordi stedet er lidt immunt over for et omskifteligt marked. Og det er da også sandt, indtil væksten stopper," siger hun til mediet Silicon Valley med henvisning til, at tidligere it-giganter oplever fald på bundlinjen.

Masser af hype om Facebook

En yngre Silicon Valley-baseret virksomhed som Facebook oplever derimod fremgang med et salg på 118 milliarder kroner - en vækst på 44 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig er der godt gang i det sociale medies aktiesalg, som nyhedsmediet Silicon Valley spekulerer i, måske er pustet kunstigt op af hype.

For investorerne i Facebook-aktierne har betalt omkring 18 gange det årlige salg hos verdens største sociale medie.

"Investorerne forventer, at Facebook vil fortsætte med at være platformen, hvor hundredmillionvis af mennesker brugerer tid hver dag, og at Facebook dermed kan tjene en masse penge på målrettede reklamer," forklarer økonomiprofessor fra Florida Universitet til Silicon Valley-mediet.

"Jo flere mennesker, der benytter det sociale medie, des mere attraktivt vil det være for andre at bruge. Det er den klassiske netværkseffekt. Konkurrenter vil ikke nødvendigvis hæmme Facebooks profitter, ligesom det er tilfældet med en restaurantkæde," fortsætter hun.

Læs også: 
Skovler penge ind i andre lande - men findes ikke herhjemme: Derfor er der ingen Apple Store-butikker i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere