Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Dk-Cert har samlet sikkerhedstruslerne mod kongeriget i en rapport. Her kan du se hvilke problemer, der var de værste.

Artikel top billede

Ransomware er en af de store plageånder.

Dk-Cert (Computer Security Incident Response Team), der skal sørge for at holde øje med sikkerheden i uddannelses- og forskningssektoren, er traditionen tro kommet med den årlige rapport over de hændelser, som man har registreret, hvilket er mere end 160.000 sikkerhedshændelser i 2015.

Godt 1.000 af disse sager handlede om it-systemer, hvis sikkerhed var direkte kompromitteret.

Rapporten, der hedder Trendrapport 2016, markerer i øvrigt DK-Certs 25 års jubilæum.

Den hyppigste trussel mod sikkerheden i 2015 var JavaScript-programmer, der sendte besøgende videre til en anden computer med skadeligt indhold.

Mængden af de såkaldte defacements på danske websteder steg 29 procent i forhold til året før.

Det skyldes dog primært nogle få store angreb, hvor mange domæner på den samme IP-adresse blev overtaget i ét hug.

Fald i antallet af nye sårbarheder

På verdensplan blev der fundet 6.488 nye sårbarheder i it-systemer i 2015.

Det lyder naturligvis af mange, men faktisk er der tale om et fald på 18 procent i forhold til 2014.

Langt hovedparten (94 procent) af sårbarhederne, der er fundet gennem skanninger, er dog rimelig ufarlige. Kun seks procent bliver placeret i kategorierne Høj risiko og Kritisk.

Ligeledes bemærker Dk-Cert, at der er problemer med vores sikre nettransaktionsværktøjer.

Sikkerhedsteknologien SSL (Secure Sockets Layer) og dens efterfølger TLS (Transport Layer Security) giver således anledning til problemer med sikkerheden.

Halvdelen af de sårbarheder, scanningerne afdækkede i forsknings- og undervisningsverdenen, havde relation til disse to sikkerhedteknologier.

Det var i form af forældede versioner af softwaren, udløbne certifikater eller fejl i konfigurationen.

Ransomware var årets 'hit'

2015 bød også på et par kedelige tendenser i form af masser af Ransomware og DDoS-angreb, hvilket mange Computerworld-læsere nok kan nikke genkendende til.

Læs eksempelvis: Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: "Vi tager det som en oplevelse"

Eller: Ramt af ransomware: Den dag hackere krypterede 8.000 dokumenter på Aage Krogsdams computer

Ifølge sikkerhedsfolkene betalte fire procent af de ramte løsesummen, men fik ikke data igen.

En anden tendens, der har præget 2015 er sikkerheden i internet of things-løsninger eksempelvis i bilindustrien.

Sikkerhedsforskere demonstrerede for første gang, at de kunne hacke sig ind på en kørende bil og styre rat og bremser. Kommunikationen foregik over mobilnettet gennem underholdningssystemet i bilen.

Læs også: Frygter hackerangreb: Bilfabrikant tilbagekalder 1,4 millioner biler

Du kan læse hele rapporten her (PDF-format). I rapporten kan du også få gode råd til at undgå sikkerhedstruslerne.

Læs også:
Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det - og sådan beskytter du dig

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb - fik løst problemet på en smart og enkel måde

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Har du husket denne vigtige detalje i din backup?

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S