Artikel top billede

YouTube på trapperne med reklamer du ikke kan skippe

Googles videotjeneste YouTube er på trapperne med en ny type reklamer, som du ikke bare kan klikke dig videre fra. Læs her, hvorfor Google introducerer dette nye reklameformat.

En af verdens allermest populære hjemmesider er Googles videotjeneste YouTube, som i de senere år gradvist har sneget flere og flere reklamer ind, før du kan se din ønskede video.

For det meste kan du blot klikke dig videre, så du slipper for uønskede forstyrrelser i din playliste af kattevideoer eller hvad du nu ser og hører på verdens største videosite.

I næste måned er folkene bag YouTube så klar med en ny type reklame, som du ikke bare kan klikke dig videre fra, fremgår det af Googles Adwords-blog.

Reklamer som haikudigte

'Bumper-ads' hedder den nye type reklamer, der er seks sekunder lange spots, som især er målrettet mobilbrugere.

YouTubes produktmanager for videoreklamer, Zach Lupei, beskriver på bloggen de kommende bumper ads - der er små, korte budskaber - som 'hurtige' og 'sjove', og som et format, der virker godt på produktgenkendelse og på at skabe viden om et produkt.

"Vi tænker på bumper ads som videoreklamernes små haikudigte, og vi er spændte på at se, hvordan det kreative miljø vil arbejde med dem," forklarer Zach Lupei på bloggen.

Læs også: Google tvinger Adblock-brugere til at se reklamer alligevel med fiffig fidus

Reklamer passer til vores vaner

Han nævner ingen steder, at de kommende seks sekunders reklamer ikke er mulige at klikke sig videre fra, hvis man nu er den type person, der hellere vil se sit fremsøgte indhold frem for andres reklamebudskaber.

I Googles oversigt over forskellige typer reklamer figurerer bumper ads dog som en del af de videoreklamer, som du ikke bare kan klikke dig videre fra.

Googles forklaring på de korte reklamer er, at de passer godt til mobilbrugere, hvor Google har en helt særlig målgruppe i kikkerten.

"Ny forskning viser, at halvdelen af de 18 til 48 årige først og fremmest tænder for deres mobile enhed for at se videoer. Selv i stuen er der mange folk, der foretrækker at se videoer på deres smartphone. [...] Og når seervaner ændrer sig, arbejder vi på at introducere nye formater, der passer til disse vaner," lyder det på Google-bloggen.

Læs også: 
Google blokerer for reklamer til nyhedssite: Sitet misbruger Google-navnet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere