Artikel top billede

Microsoft fjerner mulighed for blokering af Windows Store-butik i Windows 10 Pro

Microsoft har ændret i administrationskontrollen til virksomhedsbrugere. Læs her, hvorfor muligheden for at blokere for Windows Store-butikken er væk for Windows Pro-brugerne.

Windows-fabrikanten Microsoft har indtil for nyligt tilladt administratorer at blokere for adgangen til Microsoft-butikken Windows Store via styresystemet Windows 10 Pro.

Blokeringsmuligheden frafalder nu for de virksomheder, som kører med Pro-versionen af Windows 10, som er målrettet små og mellemstore virksomheder.

Dermed er det nu kun de fuldfede Enterprise- og Education-versioner af Windows 10, hvor adgangen til Windows Store kan lukkes ved at konfigurere i brugerpolitiken.

Det skriver The Register.

Microsoft: Vi giver muligheder
It-nyhedsmediet har siden spurgt Microsoft, hvorfor blokeringsmuligheden for Windows 10 Pro-brugere er forsvundet for omkring en måned siden.

Microsoft indleder sit svar med at erkende, at det nu kun er Enterprise- og Education-brugere, der kan lukke for medarbejderne og de studerendes muligheder for at handle ind i Windows Store i business-versionerne.

"Microsoft er fokuseret på at hjælpe virksomheder med at administrere deres miljø, mens folk får muligheder for at vælge de apps og enheder, som de bruger til at være produktive på tværs af job og i livet," lyder det fra Microsoft.

Du skal opgradere for fuld kontrol

Samtidig bliver det understreget, at den noget mere omfattende Enterprise-version med krav om yderligere opgradering, giver it-professionelle den bedste kontrol over en virksomheds enheder.

Microsoft skriver, at Windows 10 Pro tilbyder en delmængde af de egenskaber fra Windows Pro, hvor der kun er begrænsede administrationskontroller.

"Muligheden for at blokere for adgangen til Windows Store er typisk for de organisationer, der vil have mere kontrol over virksomhedens enheder. Det passer til værdien af Windows 10 Enterprise," skriver it-giganten til The Register.

Med andre ord: hvis du vil undgå, at medarbejdere hænger ud i Windows Store i arbejdstiden med eller uden firmakreditkortet i hænderne, er du tvunget til at opgradere til Windows Enterprise.

Læs også: 

Her er de syv forskellige versioner af Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere