It-virksomhederne hungrer efter nyuddannede: "Vi leder efter 100 nye folk, der kan begynde på mandag"

It-firmaerne står i kø for at hyre de nyuddannede kandidater, for de har både sindssyge idéer og den nyeste viden.

Artikel top billede

Auditoriet er fyldt til bristepunktet med unge it-hjerner, der kigger ned på chefkonsulent Frank Carvalho fra Skat. Han har 60 sekunder til at sælge en karriere i en organisation med et mildt sagt blakket it-ry

"På trods af stædige rygter i medierne er vi ret professionelle i Skat," siger Frank Carvalho og salen fyldes af latter.

Der er 55 sekunder tilbage, og nu har han fat i publikum.

It-arbejdspladserne sælger sig selv

Repræsentanter fra 24 it-arbejdspladser er mødt op til karrieredag på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU). Vi er nået til det punkt på dagsordenen, som hedder one minute of madness, og hver af repræsentaterne har ét minut til at overbevise de studerende på DIKU om, at de DIKU-studerende skal starte karrieren lige præcis hos dem.

Der bliver ikke sparet på hverken lokkemad eller showmanship.
Selvironiske onelinere og løfter om alt fra hindbærsnitter og donuts til chancen for at vinde en drone skal få de it-studerende til at kigge forbi firmaernes stande, når de sindssyge sekunder er ovre.

It-folk efterlyses

For riget fattes it-folk, og der er rift om de unge af slagsen.
Det er der ikke skyggen af tvivl om i salen, da Poul Damm fra Systematic runder sit minut i rampelyset af.

"Vi leder efter 100 nye folk, der kan starte på mandag," når han lige at sige, inden scenen skal overlades til det næste levende billede.

Den private sektor får kam til sit hår af de mange fremmødte offentlige arbejdspladser.

"Vi leder efter nye folk indenfor stort set alle områder. Sys adm., DevOps, developers et cetera. Faktisk primært et cetera," siger Frederik fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) med et grin.

Han vil helst ikke ud med sit efternavn, men han vil vældigt gerne have fat i de it-studerende.

Vilde idéer

Men hvorfor bruger 24 virksomheder en dag på at lokke de studerende ind i folden, når der trods alt er et hav af kvalificerede it-folk ude på markedet i forvejen?

Et gennemgående tema hos virksomhederne er, at de nyuddannede kommer med en ustyrlig tankegang, som sprænger de faste rammer. Og det skal altså forstås som et positivt træk.

"Nyuddannede folk har ofte helt vanvittige idéer, og mange af de idéer kan vise sig at være rigtigt gode," understreger Frederik fra NC3.

Mindst én af de fremmødte hververe fik da også sit job på grund af en idé, der faldt lidt uden for normen.

Det kan du læse mere om her: "Jeg fik faktisk mit nuværende it-job, fordi jeg blev politianmeldt."

Ny viden

Den samme holdning finder man i bankverdenen. Nordea er nemlig også mødt op i håbet om at få frisk luft i it-afdelingen.

For de nyuddannede er helt opdaterede på udviklingen og upåvirkede af rutiner. Og det gør dem meget attraktive, mener graduate programme manager Kirsten Nielsen.

"Vi leder efter nogen, der er klogere end os selv, og kan bringe noget med til bordet, og de unge har den allernyeste viden, og de er ikke groet fast i deres vaner endnu."

For nogle virksomheder er den nye viden faktisk direkte afgørende.

For som Frank Carvalho forklarer det, er Skat i gang med en række it-projekter, som bruger så ny teknologi, at der simpelthen ikke er andre muligheder, end at hyre de helt nyuddannede.

"Der er ikke nogen på markedet, der kan finde ud af den nye teknologi, som vi skal arbejde med, så vi har brug for de nyuddannedes viden."

Læs også: Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura