Artikel top billede

It-virksomheder slår alarm: Det vil ramme os alle hvis Storbritannien dropper EU

Flere hundrede virksomheder - inklusive en stribe af verdens største it-virksomheder - appellerer til englænderne om at blive i EU. En udmelding vil kunne få alvorlige konsekvenser for alle.

Flere af verdens største it-selskaber appellerer indtrængende til Storbritannien om ikke at forlade EU. Det er der særlige grunde til.

En hel stribe af verdens store it-virksomheder forsøger ihærdigt at overbevise briterne om at stemme nej til den kommende afstemning i Storbritannien 23. juni, hvor det skal afgøres, om Storbritannien skal forlade EU eller ej.

Både Microsoft, IBM, Cisco og Hewlett-Packard Enterprise har blæst til kamp for at få Storbritannien til at blive i EU.

Ifølge Microsoft gør medlemskab i EU Storbritannien til et 'mere attraktivt sted at gøre forretning.'

Det sker i et blog-indlæg fra Michel Van der Bel, der er øverste chef for Microsofts 5.000 ansatte i Storbritannien, hvor Microsoft samtidig har et stort partnernetværk, der i alt beskæftiger omkring 25.000 it-folk.

Her skriver han, at Microsoft fortsat er indstillet på at være i Storbritannien.

"Men vi er overbeviste om, at UK's medlemskab af EU er et vigtigt kriterie for fortsatte og fremtidige investeringer fra Microsoft og andre," skriver han.

Han peger på, at der eksempelvis er stort behov for, at Microsofts udviklingsafdeling i britiske Cambridge har mulighed for nemt og gnidningsfrit at kunne samarbejde med folk fra andre EU-lande.

Du kan læse hele blog-indlægget her: Microsofts perspective on the EU referendum.

IBM, Cisco, BT Group, Vodafone, General Electric og mere end hundrede andre virksomheder har tidligere i et åbent brev til briterne argumenteret for, at en udmelding af EU vil skade landet.

"Virksomheder har brug for ubegrænset adgang til det europæiske marked for at kunne understøtte vækst, investeringer og jobskabelse. Vi mener, at en exit fra EU vil skade investeringer og true jobs. Britannien vil være stærkere, sikrere og i en bedre position ved at forblive i EU," hedder det i det fælles brev.

Hewlett-Packard Enterprise har ligeledes i en memo til medarbejderne argumenteret for, at det vil være skadeligt, hvis Storbritannien forlader EU.

"Forlader Britannien EU vil det efter vores opfattelse sandsynligvis få skadelig indvirkning på de langsigtede udsigter inden for beskæftigelse, udvikling, investeringer og innovation i landet," skriver chefen for virksomheden, Andy Isherwood.

Computerworlds britiske søstermedie påviste for et par måneder siden, at 75 af de 100 største it-virksomheder i Storbritanien beskæftiger medarbejdere fra andre EU-lande end Storbritannien.

Samtidig søger næsten halvdelen af de 100 største it-virksomheder aktivt efter nye medarbejdere bredt i hele EU.

Det skyldes, at de britiske it-virksomheder - som det er tilfældet i Danmark - i høj grad mangler dygtige it-folk.

En ting er imidlertid forretning og penge, en anden ting politik og følelser i folkedybet.

Debatten om EU har således været meget følelses-ladet i Storbritannien, hvor Londons kendte borgmester, Boris Johnson, eksempelvis har sammenlignet EU med Hitler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere