Artikel top billede

Farvel til mobiltastaturet: Sensorer gør det nu muligt at bruge alle overflader som tastatur

Sensorer indsamler informationer om dine bevægelser og gør alle overflader velegnede til at skrive på. Se her, hvordan det virker, og hvordan du slipper fri af mobilskærmens krampagtige tastegreb.

Det er nok de færreste, der ligefrem elsker at skrive beskeder via tasterne på mobilens skærm.

Ligeledes er de eksterne tastaturer ikke en optimal løsning, da de kræver, at du kan finde plads i inderlommen til plastikrammet med de mange tegn på.

Den erkendelse har en virksomhed nu gjort til en forretningsmodel.

Det er firmaet Tap Systems, der har udviklet en teknologiløsning, kaldet Tap Strap, der består af en stof-gadget, der kan monteres på fingrene og gør alle overflader skrivbare.

Produktet er konstrueret af et materiale, der er blevet døbt smart tekstil, hvilket dækker over et stykke stof, hvor der er monteret et sensorsystem.

Sensorerne kan registrere fingertryk og konvertere dem til tegn eller kommandoer, der så kan sendes til den mobile enhed.

Kommunikationen foregår via Bluetooth, og den kan således anvendes sammen med telefoner, tablet smarte fjernsyn eller pc'er.

På firmaets demo-video herunder kan du se, hvordan det fungerer.

Kommandoer på stribe

Teknologien kan håndtere en stribe forskellige kommandoer, der kan oversættes til tal og bogstaver.

Det kræver naturligvis tilvænning at benytte systemet, men det er der også råd for.

Der medfølger nemlig en mobilapplikation, der ifølge producenten gør dig i stand til at begribe systemet i løbet af en enkelt time - men det er nok afhængig af, hvor mange tommelfingre man har.

Men tanken om fleksibilitet og frihed er en ganske udmærket idé.

Muligheden for at springe den lille telefonskærm over og gøre brugeren i stand til at skrive beskeder på en enkel og diskret måde er et forsøg på at gøre ergonomien en smule mere spiselig og muligheden for at skrive på farten nemmere.

Samtidig er løsningen betydelig mere diskret end stemmestyrede systemer.

Tap Strap ifølge producenten kommer i butikkerne i år, men der er ikke fastsat en pris endnu.

Du kan læse mere her.

Læs også:
Vil du kunne arbejde på din iPad? Så bør du overveje dette tilbehør

Test af det nye Logitech: Dette produkt er lidt af en darling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere