Vil du kunne arbejde på din iPad? Så bør du overveje dette tilbehør

Vi tager temperaturen på de tre mest interessante stykker tilbehør til iPad Pro.

Artikel top billede

For få måneder siden lancerede Apple det nyeste skud på stammen inden for iPads.

Den hedder iPad Pro, og den udmærker sig ikke blot ved at være en større og hurtigere iPad, men giver også mulighed for at tilslutte helt nye dedikerede typer tilbehør, der gør det muligt at bruge iPad Pro mere produktivt. 

Det betyder, at den er langt mere velegnet som arbejdsredskab end tidligere iPads.

Her på redaktionen har vi nu haft den nye iPad Pro i knap to måneder, og vores konklusion er klar: Hvis du vil have det optimale ud af iPad Pro, bør du investere i noget af det nye tilbehør. 

Vi gennemgår det herunder.

1. Apple Pencil

Apples digitale blyant, Apple Pencil, er det perfekte redskab, hvis du ønsker at tegne, illustrere eller tage notater på din iPad iPro. 

På mange måder er Apple Pencil et produkt efter den klassiske Apple-opskrift, hvor æstetik og funktion går op i en højere enhed. 

Apple Pencils slanke iPod-hvide ydre virker nærmest dragende, og når du ser den første gang, kan du ikke lade være med at tage den op i hånden.

Når du lægger pennen fra dig på et bord, er vægtfordelingen konstrueret således, at Apple Pencil altid vil stoppe sin rotation netop, når det lille Apple-logo vender op ad. 

På det funktionelle plan udmærker Apple Pencil sig blandt andet ved, at den kan registrere, hvor hårdt du trykker samt i hvilken vinkel, du holder den.

Det betyder, at du kan gøre din streg mere markant ved at trykke hårdere, og du kan lave skyggelægning ved at tilte pennen. 

Vi har blandt andet overladt overladt vores Apple Pencil i hænderne på en illustrator, og her var dommen, at Apple Pencil er en fremragende stylus, der bringer en iPad Pro op på niveau med mange af de tegneplader, der i dag bliver brugt af professionelle.

Meldingen fra illustratoren var dog også, at software-situationen på en iPad Pro ofte er en dealbreaker for en en professionel illustrator. Der findes ganske enkelt endnu ikke apps til iPad, som for alvor kan konkurrere med de fulde udgaver af Adobes Photoshop og Illustrator. 

I første omgang skal Apple Pencil derfor nok ses som et værktøj, der bedst anvendes til skitser og note-tagning. Men der er dog næppe nogen tvivl om, at de fleste iPad-brugere med talent for at tegne vil elske Apple Pencil. 

Apple Pencil koster 829 kroner.

2. Apple Smart Keyboard

iPad Pro er udstyret med en ny såkaldt smart connector-port. Det er en port, der gør det muligt at tilslutte et tastatur til iPaden uden brug af bluetooth og batteri.

I stedet får tastaturet både strøm og data via smart connector porten, og det har gjort det muligt for Apple at lave et ganske tyndt tastatur, som kun vejer 335 gram.

Men netop fordi det er så tyndt, betyder det også, at det giver, hvad der bedst kan beskrives, som en lidt "flad" fornemmelse, når du skriver på det. Det vil sige, at tasterne giver en smule mindre "respons" end et mere traditionelt tastatur.

Dermed ikke sagt, at det er et dårligt tastatur. Denne skribent har allerede uden problemer skrevet flere artikler på tastaturet.

Tastaturet er desuden overtrukket med et nylon-lignende stof, der blandt andet betyder, at tastaturet er vandafvisende. Du behøver altså ikke gå i panik, hvis du vælter en kop kaffe ud over skrivebordet, mens du sidder og skriver. 

Apple Smart Keyboard findes endnu ikke med danske taster, men på Apple hjemmeside kan du bestille en udgave med et amerikansk tastatur. Det er også denne version, som vi har prøvet her på redaktionen, og den fungerer ganske glimrende, hvis du ellers kan leve med at du selv må huske, hvor æ,ø og å er placeret.

Apple Smart Keyboard (US-version) koster 1.399 kroner.

3. Logitech Create

I et anfald af åbenhed, der normalt ikke ligner Apple, har virksomheden gjort den nye smart connector-port åben for andre hardware-producenter. Det betyder, at Logitech har været i stand til at udvikle et nyt tastatur specifikt til iPad Pro. 

Logitech Create adskiller sig fra Apples eget tastatur-løsning ved for det første at være bagbelyst og dernæst ved at være udviklet som en case, der beskytter alle dele af iPaden. 

Sammenlignet med Apples eget tastatur minder Logitech meget mere om et traditionelt laptop-tastatur. Noget som givetvis tiltaler mange. Men det kommer desværre med en lang række omkostninger.

Casen er stor, klodset og tung.

Den vejer intet mindre end 725 gram, hvilket er mere end dobbelt så meget som Apples eget Smart Keyboard, og inklusiv iPad Pro vejer tastaturet mere end en Macbook Air og fylder omtrent lige så meget i højde, dybde og bredde som en 13 tommer Macbook Pro. 

Samtidig er det ekstremt svært at fjerne iPaden fra casen, og denne skribent har flere gnage været direkte nervøs for at skade iPaden, når den skulle fjernes fra casen. 

Det betyder, at du ikke bare med et snuptag kan fjerne iPaden fra tasturet, som det er tilfældet med Apple Smart Keyboard. Dermed tilbyder tilbyder Logitech Create betydeligt mindre fleksibilitet. 

Denne skribent foretrækker uden tvivl Apples lettere og mere fleksible tastatur-løsning. Andre vil givetvis foretrække den mere laptop-agtige fornemmelse, som Logitech Create giver, men spørgsmål er om folk, der foretrækker det, måske i virkeligheden bør investere i en laptop frem for en iPad Pro?

Logitech Create koster 1249 kroner. 

Læs også:
Prøvekørt: Vi har testet den flotte - og store - iPad Pro

En iPad Pro kommer til at koste dig 10.000 kroner: Er den pengene værd?

For at forstå iPad Pro må du forstå denne ting om fremtidens computer-bruger

Annonce

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior projektkonsulent til program Digital og Operativ Transformation

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Statens IT

It-revisorer til stor statslig myndighed

Københavnsområdet

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S