Artikel top billede

Lynende hurtigt 5G på trapperne: Det vil du kunne bruge det nye netværk til

5G skal bruges til alt fra at styre robotter og selvkørende biler til at streame virtual reality. Og det er lige på trapperne.

Forestil dig, at din telefon nærmest flyver afsted. Lyden i dine opkald er krystalklar, billedet på din streamede tv-serie er knivskarpt, og latency og buffering er en by i Rusland.

Det er den virkelighed, der venter, når 5G ruller ud over kloden. Det er jo alt sammen meget godt, tænker du, men hvornår kommer det?

Ja, det er så dagens gode nyhed. Det kommer ganske snart, fortæller Zhu Peiying, chief expert hos Huawei Communications Technologies Lab, til en sal fuld af journalister i en parisisk kælder.

"Vi begyndte på den teoretiske forskning i 2009, og vores mere end 500 5G-forskere er allerede nået til etableringen af en standard og et økosystem," forklarer Zhu Peiying, som er en af de mange talere Huaweis fjerde årlige Huawei Innovation Day.

Oversat til brugbare informationer betyder det, at Huawei regner med at udrulle den første version af 5G i 2018 og følge op med en færdig model allerede året efter med komplet kommercialisering i 2020.

"Men allerede nu står der flere store teleoperatører og presser på for, at vi rykker alle datoerne frem, så de kan komme ud over rampen hurtigere," siger Zhu Peiying.

Hvad skal jeg så med det?

Entusiasmen smitter, når den lille kvinde fra Huawei taler om 5G.

For hun lover salen oplevelser, som lyder alt for lækre til, at man ikke får lyst til at tro på hende.

De rent tekniske mål for 5G teknologien er at levere 10Gbps med en latency på maksimum 1ms. Med Zhu Peiyings ord, giver det nogle helt vidunderlige muligheder.

"Vi vil give dig mulighed for at bruge langt mere fancy teknologi som virtual reality trådløst over hele verdenen. På den måde, kan du være ude at rejse, men stadig føle, at du er hjemme hos din familie."

Og så er der alt det andet

Men en teknologi med så meget potentiale er ikke kun forbeholdt mobilbrugere.

Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvilke brancher, der kan drage fordel af 5G, kan man forstå på forskeren.

"Vi håber at etablere wireless systemer til realtidsstyring af robotter og selvkørende biler, der kræver ekstremt lav latency."

Når det samme system skal bruges til telefoner, biler og robotter af alle slags, betyder det et næsten uoverskueligt antal forskellige enheder, der skal modtage og forstå signalet.

"Vi udvider simpelthen brugen af  5G fra human-to-human kommunikation til human-to-machine og machine-to-machine kommunikation, så der kommer ekstremt mange forbindelser. Vi regner med, at der er 100 milliarder forbindelser allerede i 2025," siger Zhu Peiying.

Læs også: Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere