Artikel top billede

Dell skiller sig af med hele sin software-division: Har desperat brug for pengene et andet sted

Dell sælger kæmpe software-division og skiller sig af med Quest og SonicWall. Prisen er langt under den pris, som Dell gav for de to selskaber for blot fire år siden. Se her, hvad grunden er til frasalget.

Dell sælger sin software-division, Dell Software Group, og skiller sig dermed af med alle produkter fra Quest Software og SonicWall, der udgør grundstammen i divisionen, som har mere end 180.000 kunder verden over.

Det sker blot fire år efter, at Dell købte Quest og SonicWall for store milliardbeløb.

Det kan du læse mere om her: Milliardopkøb skaffer Dell tusindvis af nye forhandlere

Kapitalfond

Køberen af Dell Software Group er den amerikanske kapitalfond Franscisco Partners and Elliot Management Corporation.

Prisen er ifølge nyhedsbureauet Reuters omkring to milliarder dollar - godt 13 milliarder kroner.

Det er væsentligt mindre end den samlede indkøbspris for Quest (2,36 milliarder dollar) og SonicWall (1,2 milliarder dollar), som Dell lagde på bordet for de to selskaber for fire år siden.

Hvorfor sælge?

For Dell giver det imidlertid god mening af skille sig af med Dell Software Group.

For i horisonten venter kæmpefusionen med verdens største storage-selskab EMC, som Dell købte i oktober i fjor for enorme 440 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Salget af softwaregruppen skal således både være med til at finansiere det gigantiske opkøb af EMC, som Dell betaler 67 milliarder dollar for samt refokusere selskabet væk fra software og over mod et renere fokus.

Dell arbejder således for tiden på at frasælge stort set alle selskabets software-aktiver.

I marts solgte selskabet således sin it-services-division Dell Services - baseret på Perot Systems, som Dell købte i 2009 - til japanske NTT Data for godt tre milliarder dollar, hvilket ligeledes er en væsentligt lavere pris end den pris, som Dell betalte for Perot Systems i 2009.

Ligeledes har Dell børsnoteret it-sikkerhedsdivisionen SecureWorks i april, hvilket indbragte 112 millioner dollar.

Det hører med til billedet, at Dells software-division er en af de mindst profitable divisioner i det store selskab.

Læs også:

Dells smarte måde at købe op på: Derfor er Dell bedre til at købe end de fleste andre

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Her er forklaringen på Dells vilde opkøbs-togt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere