Artikel top billede

Drone-levering af pakker kan være på vej i England: Pakker leveres 30 minutter efter bestilling

Amazons plan om at kunne levere pakker med droner lige til din dør er mere eller mindre kuldsejlet på det store amerikanske marked. Men det britiske marked er stadig åbent. Nu sender Amazon de første droner i luften.

Amazon skal i gang med at teste lyn-levering af pakker via droner i Storbritannien, efter det er lykkedes for selskabet at indgå en aftale med de britiske myndighede, der sikrer selskabet plads i luftrummet til at sende de små droner afsted.

Aftalen betyder blandt andet, at Amazon må teste drone-flyvninger uden visuel kontakt - altså hvor 'piloten' ikke kan se dronen.

Ligeledes vil Amazon teste løsninger, hvor en drone-pilot kan styre flere droner på en gang i leveringer til flere forskellige, individuelle destinationer.

Aftalen kan blive et gennembrud for Amazon, der i flere år har arbejdet med ganske ambitiøse planer om drone-levering, men som på det store hjemmemarked i USA er blevet bremset af lovgivning.

I USA må drone-flyvning således ifølge helt nye regler for 'små ubemandede luftfartøjer' kun foretages om dagen i maksimalt 400 fods højde, dronen må maksimalt veje 25 kg alt inklusive, og - vigtigst af alt - skal piloten hele tiden kunne se dronen.

Dette gør reelt dronerne uanvendelige som leveringsform i stor, kommerciel skala, har det lydt fra kritikere af de nye regler, som træder i kraft fra august.

Amazon har ellers i lang tid været klar med planerne, og du kan se video af dronen og læse mere om planerne her: Her er Amazons nye post-drone - pakker vil stå på dit dørtrin 30 minutter efter bestilling

I Storbritannien ser det imidlertid anderledes ud med aftalen med UK Civil Aviation Authority, der gør det muligt for Amazon at teste dronerne, som Amazon ønsker.

Under testen vil Amazon blandt andet teste sensorer i dronerne, som skal gøre det muligt for den lille flyvemaskine automatisk at identificere og undgå eventuelle forhindringer under flyvningen.

Amazon arbejder allerede i dag på visse produkter med levering samme dag, som varen bestilles.

Med drone-leveringen vil leverings-tiden for små-pakker kunne begrænses yderligere - helt ned til en halv time eller mindre, lyder det fra selskabet.

Amazon tester for tiden også droner i Canada og Holland.

Google er ligeledes i gang med at teste droner.

Det sker under Google X-projektet 'Project Wing,' der for et par år siden blev præsenteret.

Den første prototype blev dengang testet i Australien.

Det kan du læse mere om her: Her er Googles nye post-drone: Skal flyve pakker lige til din dør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere