Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Desperat efter få ansøgere: Nu tilbyder dansk it-firma at udbetale løn i Pokémon Go-penge

Interview: Det danske it-selskab Prosys vil efter en kikset hvervekampagne efter telemarketing-medarbejdere udbetale løn helt eller delvist i Pokémon Go-valuta. Hvad har it-virksomheden egentlig gang i?

Når en virksomhed søger telemarketing-medarbejdere, kan det være sin sag at skille sig ud fra mængden.

Denne tankegang var motoren, da den danske it-support og -salgsvirksomhed Prosys i sidste uge konstruerede en jobannonce til selskabets kommende fuldtids-telemarketingansatte.

For her kan lønnen blive udbetalt helt eller delvist i en valuta, der kun kan benyttes i det hyperpopulære mobilspil Pokémon Go.

"Vi ville gerne skille os lidt ud og være den frække dreng i klassen," forklarer Prosys-direktør Lasse Jurek til Computerworld om dette noget særegne initiativ.

Kun én mødte op

Han fortæller, at Prosys har haft gang i sin traditionelle hvervekampagne til sin nyoprettede marketing-afdeling i noget tid.

Her har virksomheden søgt efter mødebookere til senere salg af blandt andet online-backup-løsninger og hostet løsninger med Azure.

Men efter at have kørt en betalt Facebook-kampagne, der nåede ud til 60.000 folk, var der kun én person ud af otte inviterede, som for nyligt mødte op til prøve-dagen som telemarketing-medarbejder hos virksomheden i Brøndby på den københavnske vestegn.

Dette noget pauvre resultat måtte der så laves om med det samme. Og her var Pokémon Go-spillet hovednøglen til en ny hvervekampagne.

"Jeg læste en artikel om, hvordan flere virksomheder som eksempelvis restauranter tilbød rabat til gæster med Pokémon Go på mobilen. Den fremgangsmåde kunne vi også bruge, tænkte jeg," siger Prosys-direktør Lasse Jurek.

Kan få lønnen i kroner

Som sagt så gjort, og den nye kampagne med Pokémon Go-valuta som gulerod blev sparket i gang lige før weekenden.

Hvor mange af jeres medarbejdere forventer du vil foretrække at få lønnen udbetalt i Pokémon Go-valuta frem for i gode danske kroner, som kan benyttes i alle butikker?

"Det har jeg ingen ide om, men vi kan jo se, at børn, unge og voksne spiller spillet alle steder. Så tænkte vi, at hvis det er det, der skal til, så lad os prøve det af," svarer Lasse Jurek.

Vil du da selv gerne have udbetalt din løn i Pokémon Go-Coins og Pokémon Powerballs?

"Nu spiller jeg ikke selv spillet, men jeg er ret sikker på, at mine børn gerne så, at jeg fik noget af min løn udbetalt med Pokémon Coins."

Hvorfor tilbyder I ikke jeres medarbejdere en ordentlig løn?

"Jeg synes også, at 25.000 kroner er en fin løn til en 18årig mødebooker. For selvfølgelig kan man også få lønnen udbetalt i danske kroner, hvis man helst vil det."

Hvad bliver det næste?

Er dette så ikke bare et desperat forsøg på at komme i medierne og dermed få gratis job-annonce-omtale?

"Vi synes selv, at det var en sjov gimmick at forsøge os med en Pokémon Go-vinkel efter en målgruppe på 18 til 25årige. Vi har jo betalt annoncekroner på Facebook på at ramme målgruppen, så vi forventer ikke at få noget gratis."

Hvad bliver det næste fra jeres side - at medarbejderne skal knokle 37 timer om ugen mod at få nye biler i Grand Theft Auto?

"Jamen, det kan da godt være, at vi skulle begynde at betale medarbejdere med virtuelle biler, hvis de brænder for det, og det kan ordnes med Skat."

Læs også:
App Store sætter ny rekord: Pokemon Go en særdeles lukrativ forretning for Apple

Galleri: I Bibliotekshaven i København spiller flere hundrede mennesker Pokemon Go samtidig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere