Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Verdens bedste aktie-investor køber massivt op i Apple: Ser store muligheder i Apples krise

Den verdensberømte investor Warren Buffet, der er blandt verdens rigeste mennesker, øjner store muligheder i Apples nuværende nedtur og køber massivt op ad aktien.

Den amerikanske super-investor Warren Buffet, hvis næse for investeringer har gjort ham til en af verdens rigeste mennesker, køber massivt op i Apple-aktier.

Det sker i en tid, hvor Apple ellers på flere fronter oplever den største krise i mange år og den første tilbagegang i forretningen i 13 år.

Omsætningen er i det seneste kvartal således dykket med hele 15 procent. Mest alvorligt ser det ud på det vigtige kinesiske marked, hvor Apple er gået 29 procent tilbage på omsætningen.

Samtidig buldrer Facebook og Google frem. Det kan du læse mere om her: Derfor taber Apple terræn, mens Facebook og Google buldrer frem

Ingen grund til uro, mener Buffet

Men der er ingen grund til at tro, at Apples krise er vedvarende, mener Warren Buffet.

Hans selskab, Berkshire Hathaway, har i den seneste tid købt massivt op af Apple-aktier. Selskabet meddeler, at det har øget dets investeringer i Apple med 55 procent.

Berkshire Hathaway har således i de seneste måneder - fra udgangen af marts til udgangen af juni - opkøbt 5,42 millioner Apple-aktier, hvilket betyder, at selskabet nu ejer 15,23 millioner Apple-aktier.

De har en samlet værdi på godt 9,7 milliarder kroner.

Andre sælger ud

Opkøbene kommer samtidig med, at andre af kendte private investorer sælger ud af deres Apple-aktier, som de ikke længere tror på.

Det gælder ikke mindst Carl Icahn, der i april solgte alle sine 53 millioner Apple-aktier. Det svarer til næsten en procent af selskabet.

Carl Icahn begrundede det pludselige salg med, at han på grund af Apple udfordringer i Kina var bekymret for Apples fremtid - ikke mindst fordi Apple-aktiens kurs er faldet med 20 procent i det seneste år.

Det kan du læse mere om her: Storinvestor bekymret for Apples fremtid: Sælger alle sine 53 millioner Apple-aktier

Investerer langsigtet

Den holdning deler Warren Buffet ikke.

Han er kendt for at investere langsigtet og massivt, og han ser fortsat potentiale i Apple.

Hans investerings-strategi og næse for gode aktier med stort potentiale har gjort ham til en af verdens mest indflydelsesrige investorer, hvis investeringer bliver fulgt nøje af store dele af markedet.

Hans interesse for Apple har da også omgående afsmittende virkning: Apple-aktien steg 3,7 procent umiddelbart efter Berkshire overraskende meddelte, at det havde opkøbt yderligere i Apple.

Læs også:

Apples omsætning og indtjening styrtdykker - salg af iPhone falder med stor hast

Apple og Samsung dominerer i Danmark og Norden - men kæmper nu med markant nedtur




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere