Airbus vil være klar med selv-flyvende bil-fartøj om et år

Flyproducenten Airbus arbejder på et slags selvflyvende bil-fly. Første prototype skal være klar allerede om et år.

Artikel top billede

Den europæiske fly-producent Airbus er i fuld gang med at udvikle et selv-flyvende luft-fartøj, som skal kunne anvendes af almindelige mennesker.

Det lyder som noget fra en science fiction-film, men Airbus kan ikke desto mindre se store muligheder i udviklingen, der skal føre til klarmeldingen af den første prototype inden for et års tid.

"I løbet af så lidt som 10 år, kan vi have produkter i markedet, som kan revolutionere by-mæssig transport for millioner af mennesker," lyder det fra Rodin Lyasoff, der står i spidsen for projektet, som kører under udviklingsselskabet Airbus A3.

Airbus har flere projekter kørende, der sigter mod samme mål. Et af projekter - 'Vahana' - sigter mod at udvikle en platform til et flyvende fartøj til både passager- og fragt-transport.

Hertil kommer en slags drone-lignende flyvende bus, som Airbus arbejder på under navnet CityAirbus.

I første omgang skal CityAirbus føres af en pilot, men det er hensigten, at drone-bussen skal kunne flyve automatisk via den selvflyvende Vahana-platform, som skal kunne implementeres nemt.

Hertil kommer Airbus' Skyways-projekt, som sigter mod sammen med  Singapore at udvikle et system til ubemandet pakke-transport via droner i Singapore, der i modsætning til at andre lande har været flink til at give tilladelse til drone-flyvning over land og by.

Airbus har ligeledes udskrevet en konkurrence om udvikling af fremtidens cargo-drone.

Ifølge Airbus skal årsagen til, at selskabet for alvor intensiverer arbejdet findes i den demografiske udvikling.

Der har i mange år pågået en massiv tilflytning til verdens storbyer fra de mere tynd-befolkede egne, og ifølge Airbus vil denne tilvækst af verdens store byer føre til stort pres på vejene i byerne indenfor relativt få år.

Læs også: Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder - og ja, den vil nok køre galt

Allerede i dag plages mange storbyer af meget store trafikmængder.

"Mange af de nødvendige teknologier [til at bygge et flyvende bil-fartøj, red] har vi allerede. Vi har batterier, motorer og avanceret fly-elektronik," siger Rodin Lyasoff.

Sensor-teknologier

Udviklings-arbejdet kommer derfor til at fokusere på de teknologier, der fortsat ikke er gode nok til opgaven.

Det drejer sig eksempelvis om sensor-teknologier, der med meget høj træfsikkerhed kan identificere fremmede objekter, som fartøjet skal undvige.

For tiden tillader ingen lande, at selvflyvende fartøjer - droner og andre - flyver over beboet område, da det vurderes, at risikoen for, at de falder ned er for høj.

"Vi er nødt til at forberede os på større anvendelse af ubemandede luftfartøjer i by-områder," lyder det fra Airbus.

Læs også: Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage

Ideen om drone-transport i byerne er ikke ny, men Airbus er blandt de første store producenter, der for alvor kaster sig over udviklingsarbejdet.

Mange mindre iværksætter-firmaer har i de senere år kastet sig over lignende udviklingsarbejde, hvilket har resulteret i en stribe af mere eller mindre vellykkede droner og billignende fartøjer.

Du kan se nogle af dem i dette galleri: Fremtidens flyvende biler - her har du 10 bud på din (måske) kommende bil.

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec