Artikel top billede

Windows står på gravens rand på mobilmarkedet - alligevel lancerer HP ny Windows-smartphone

Timingen er mildest talt ikke optimal, men en ny top-smartphone med Windows 10 Mobile er på vej ud på markedet - med HP som producent.

Det var ifølge Gartner blot 0,6 procent af de smartphones, der blev solgt på globalt plan i årets andet kvartal, der kørte Windows.

Sidste år i andet kvartal lå markedsandelen for Microsofts vedkommende på 2,5 procent, så dengang var der stadig håb for Windows i smartphone-verdenen, men siden har de fleste mistet troen på Windows' smartphone-fremtid.

Alligevel er HP nu på vej med en ny smartphone, der kører Windows 10 Mobile.

Det drejer sig om HP Elite x3, som selskabet viste frem allerede under dette års Mobile World Congress i februar, men som altså først nu er ved at komme i handlen.

Læs mere: Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows

Først så det ud til, at HP Elite x3 ville kunne købes fra den 29. august, men det er nu blevet udskudt til den 12. september, skriver blandt andre Hot Hardware.

HP's nye produkt har blandt andet en seks tommer WQHD AMOLED-skrærm, en Qualcomm Snapdragon 820-processor, fire gigabyte RAM og B&O-højtalere.

Retter sig mod viksomhederne

HP-smartphonen er målrettet de mere professionelle brugere og markedsføres af HP blandt andet som en smartphone, der "kombinerer computerens styrke og produktivitet med tablettens flytbarhed og en smartphones tilslutningsmuligheder i en elegant og sikker enhed, der kan sættes i dock med dine skærme og tastaturer, når der er brug for at arbejde i større målestok."

Samtidig har HP Elite x3 en række erhvervsrelaterede sikkerhedsfunktioner og er støv- og vandtæt.

"Elite x3 er den første mobile enhed bygget til forretningsbrug, der leverer ubesværet produktivitet til virksomheder som phablet, bærbar og skrivebordscomputer på én og samme enhed," står der blandt andet på HP's danske hjemmeside - hvor der dog fortsat står "kommer snart" om det nye produkt.

Herhjemme ser HP Elite x3 ud til at komme til at koste fra 6.499 kroner, mens den i den amerikanske Microsoft Store koster 799 dollars - hvad der svarer til godt 5.300 kroner.

Uanset den specifikke pris, er det dog spørgsmålet, hvor længe det holder med lanceringsprisen, for vi har allerede set voldsomme prisdyk på Microsofts egne Lumia-telefoner, efter at det for alvor begyndte at gå ned ad bakke med salgstallene. 

Læs også:

Spritnye smartphone-tal afslører dramatisk udvikling i kampen mellem Android, iOS og Windows

Efter katastrofale salgstal: Voldsomme prisdyk på Microsofts Windows-telefoner

HP's nye Windows 10-telefon er både en telefon, bærbar og stationær computer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere