Commodore 64 (måske) genoplivet: Brødkassen er tilbage

Et tysk selskab har sikret sig en licens til Commodore-navnet, og selskabet har både C 64-bundkort og en brødkasse på vej.

Artikel top billede

Foto: Individual Computers.

Commodore-logoet er blevet brugt (eller misbrugt) af forskellige firmaer siden Commodore Business Machines gik konkurs i halvfemserne.

Fælles for disse produkter, der er solgt under brødkassens navn, er, at kun få af dem har haft ret meget til fælles med de klassiske maskiner.

Når Commodore-navnet havnet så igen havner hos et nyt selskab, kan det naturligvis være nærliggende at forestille sig en ny mobiltelefon med en Commodore-logo klasket på bagsiden.

Men denne gang er licensen havnet et lidt specielt sted, nemlig hos det tyske firma Individual Computers.

Det, der adskiller tyskerne fra de tidligere brugere af navnet, er, at virksomheden allerede har Commodore- og Amiga-relaterede produkter som en del af kernesortimentet.

Det skriver Spillhistorie.no.

Sidste år lancerede virksomheden eksempelvis C64 Reload, der er et nyt Commodore 64-bundkort, som er helt kompatibelt med det originale system men forbedret på en række punkter som eksempelvis strømforbruget. Men i praksis altså en ny Commodore-maskine.

Brødkasse på vej

På virksomhedens webside kan man nu læse, at der kommer to nye versioner af C64 Reaload.

Men det første produkt fra tyskerne bliver en C 64-brødkasse baseret på de gamle og velkendte former.

Derved kan bundkortet flytte ind i helt nye omgivelser i tilfælde af, at din gamle boks er slidt op. Kasserne er ifølge firmaet på vej til efteråret.

Med det nye bundkort og den nye tilhørende brødkasse, der er baseret på det originale design, har Individual Computer i bogstavelig forstand alt, der skal til for at starte en produktion af hele og nye Commodore 64-maskiner.

Så måske kan fans af den hæderkronede maskine i fremtiden igen erhverve sig en model, der ellers hørte ungdommen til.

Læs også: Nu kan du få en (næsten) original Commodore 64 i bærbar udgave

En populær og dyr dreng

Med en introduktionspris på 595 dollar i 1982 efterlod udskrivningen til en ny Commodore 64 et anseeligt hul i muldvarpen.

Men trods prisen kan computeren efterlade sig et eftermæle som en at det forrige århundredes mest betydningsfulde og elskede it-produkter.

Med sine 64 kilobyte ram, fantastiske lyd og grafik i hele 16 farver, blev Commodore 64 nemlig en fantastisk succes og bragte computerspillet ud af frituretågerne på verdens grillbarer og ind på drengeværelset.

De fleste husker nok C64 for spillene.

Med titler om Donkey Kong, Commando og Ghostbusters var der noget for enhver smag, og hvis spillet ikke var spændende nok, var der også altid action forbundet med at finde frem til den rette tidskode på den tilhørende båndmaskine.

Commodore 64 var dog ikke bare spil, men også kontor-applikationer, udvikling og - den dag i dag - et populært musikinstrument.

Der er udkommet i omegnen af 10.000 kommercielle software-programmer til brødkassen.

I løbet af sin levetid, der strakte sig frem til 1994, blev der solgt cirka 17 millioner enheder, og i sin glansperiode mellem 1983 og 1986 var Commodore 64 totalt dominerende på markedet.

Den slog i denne periode konkurrenter som Apple, pc'erne og Atari med flere længde.

Måske er historien nu klar til at gentage sig.

Læs også:
Her er de 15 vigtigste computere i verden

Her er 20 Commodore 64-spil du skal genopleve

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Finance Lead (SAP)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Event: Computerworld Summit 2026 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

28 april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics