Artikel top billede

Efter lanceringen i 1982 opnåede Commodore 64 en enorm succes og blev en af verdens mest solgte hjemmecomputere. Der er langet mere end 30 millioner eksemplarer over disken.

Her er de 15 vigtigste computere i verden

Atari, Amiga, Sinclair og Commodore. Navne, der stadig kan bringe dug frem på hornhinden hos en velvoksen it-mand. Tag med på en tur tilbage til 80'erne og 90'erne og mød datidens pioner-maskiner.

Computere bevægede sig stille og roligt ind på hjemmefronten op gennem 80'erne og 90'erne.

I den periode stiftede en generation for første gang bekendtskab med det digitale værktøj, og for mange er det blevet til et livslangt kærlighedsforhold, selv om man for længst har forladt sin eneste ene.

Da der er tale om den første kærlighed, er der mange meninger om, hvilke modeller, der skal sættes fokus på.

Og den varme følelse, som navne som Atari, Amiga, Sinclair og Commodore kan vække i en granvoksen it-medarbejder, skal man naturligvis ikke spøge med.

Vi vover dog skindet og giver 15 bud på de herligste maskiner, der har været med til at sætte skub i den digitale verden.

Du er naturligvis også velkommen til at give dit bud.

Apple II

En af de første seriefremstillede hjemmecomputere, der blev rigtig populær, var Apple II, der med sit fikse design lokkede mange brugere til. Samtidig blev maskinen startskuddet til firmaets succes som pc-producent. Den første version blev lanceret i 1977, og den var forsynet med en processor på 1,0 megahertz samt svimlende 4 kilobyte ram. Denne udgave af Apple II er desuden forsynet med diskettestation og skærm.

ABC 80

Advanced BASIC Computer 80 blev fremstillet i Sverige, og på hjemmefronten opnåede den langt højere popularitet end eksempelvis Apple II. Computeren og den tilhørende sort/hvide-skærm blev både anvendt af skoler, hjemmebrugere og i industrien. Data blev i starten gemt på kassettebånd, men senere kom der også en diskettestation til ABC 80. Processoren var på 3 megahertz, og så var den udstyret med 16 kilobyte rom og lige så meget ram. Blev lanceret i 1978.

Sinclair ZX80

Sinclair ZX80 blev sendt på markedet i 1980 af Science of Cambridge, og blev den første computer i England til under ét hundrede pund. Maskinen kunne erhverves både i en selvbygger-udgave til de fingernemme og i en samlet version. Maskinen blev hurtig populær, og der var i periode ventetid på flere måneder for at få et eksemplar. De begrænsede kræfter, som maskinen havde, bevirkede dog, at modellen hurtigt blev udskiftet med ZX81. ZX80 havde en processor på 3,25 megahertz, 4 kilobyte rom og 1 kilobyte ram.





Sinclair, Amstrad, Texas og Commodore

Sinclair ZX Spectrum

ZX Spectrum var en 8-bit personlig computer, der blev lanceret i England i 1982. Modellen huskes for sine gummitaster og den markante regnbue, der pryder fronten. Det er videreudviklingen af Sinclairs øvrige modeller og nok den mest kendte maskine fra den producent. Data blev gemt på kassettebånd, og der var et reelt udbud af spil til den lille maskine. Computeren fik en række efterfølgere, blandt andet Spectrum +2 og +3, hvor sidstnævnte var udstyret med diskettedrev. Processoren var på 3,5 megahertz, der var 16 kilobyte rom samt 16 eller 48 kilobyte ram. Håndterede desuden 16 farver.

Amstrad CPC 464

Amstrad CPC er en serie 8-bit computere, der blev lanceret i 1980'erne og starten af 90'erne. CPC står i øvrigt for Colour Personal Computer. Amstrad CPC 464 er en meget firkantet sag med en indbygget båndstation. De næste generationer i form af CPC 664 og 6128 havde desuden diskettedrev. Modellen fra Amstrad fik hård modstand af Commodore 64 og ZX Spectrum, men blev et stort navn i blandt andet Frankrig. Processoren er på 4 megahertz, og så var den forsynet med 64 eller 128 kilobyte ram. Blev lanceret i 1984.

Texas Instruments TI-99/4A

Texas Instruments lancerede i 1981 en af de første 16-bit personlige computere. Processoren var på 3 megahertz, hukommelsen på 256 byte og med 16 kilobyte video-hukommelse. Som billedet afslører, var der en del tilbehør til maskinen herunder 5¼-tomme diskdrev og et hukommelsesmodul på 32 kilobyte. Maskinen blev solgt med skærm, som var et modificeret farve-tv på 13-tommer.

Commodore Vic-20

Vic-20 var den anden hjemmecomputer fra legendariske Commodore. Vic-20 blev den første computer, der blev solgt i mere end en million eksemplarer. Populariteten bundede blandt andet i de mange programmer og spil, der kunne hentes fra båndsattionen. Processoren var 1,02 megahertz, rom-hukommelsen 20 kilobyte og ram-modulet på 5 kilobyte (heraf 3,583 tilgængelig for brugeren). Vic-20 så dagens lys i 1981.







Verdens største computersucces

Commodore 64

På overfladen minder Commodore 64 til forveksling om Vic-20, men der er sket forbedringer på alle leder og kanter. Model 64 opnåede en enorm succes, og er en af verdens mest solgte hjemmecomputere gennem tiden. Ud over en bedre opløsning og mere hukommelse, indeholdt C64 lydkredsen SID 6581, der har opnået kultstatus. Program- og spilkataloget oversteg 10.000 titler, og computeren er blevet solgt i over 30 millioner eksemplarer. Processoren er på 0,98 megahertz, der er 20 kilobyte rom og 64 kilobyte hukommelse. C64 blev lanceret i 1982 og blev produceret i mere end 10 år.

Commodore 128

Commodore 128 var den avancerede efterfølger til C64, og den bød på dobbelt så meget hukommelse. Takket være to processorer kunne maskinen køre både i C128-tilstand, CP/M-tilstand (Control Program for Microcomputers), der var et operativsystem og i en bagudkompatibel C64-tilstand. Processoren, der stod for opstart og CP/M-mode, var en Zilog Z80, mens en 8502-processor tog hånd om resten. Der var indbygget diskettestation i Commodore 128, som blev lanceret i 1985.

Amiga 500

Amiga 500 blev den bedst sælgende Amiga-model. På trods af maskinens mange anvendelsesmuligheder blev den dog først og fremmest kendt som en ren spillemaskine. Den opnåede stor popularitet i Europa, ikke mindst på grund af de 4096 farver og stereolyd i fire kanaler. Maskinen kom desuden med et 3,5-tommer diskettedrev og en to-knapmus. Processoren var på 7,09 megahertz, og der var 512 kilobyte hukommelse. Computeren blev lanceret i 1987.

Amiga 600

Amiga 600 var efterfølgeren til Amiga 500 i et mindre design og uden numeriske taster. En af nyhederne var muligheden for en indbygget harddisk. Modellen med navnet A600HD var således forsynet med en 2,5-tommer ATA-harddisk på enten 20 eller 40 megabyte. Processoren var på 7,09 megahertz og hukommelsen på 1 megabyte. Amiga 600 blev lanceret i 1992.





Den første 32-bit maskine

Amiga 1200

I 1992 kom den første 32-bit maskine tilegnet den almindelige hjemmebruger. Med indbygget diskdrev og harddisk, kraftig processor og mulighed for 256 farver AGA-grafik i spil havde denne model et solidt potentiale. Commodores konkurs satte dog en brat stopper for salget, og maskinen forsvandt hurtigt fra markedet igen. Den blev dog solgt i cirka en million eksemplarer. Processoren var på 14 megahertz, og der var 2 megabyte hukommelse.

Atari 520 ST

Atari 520 ST blev et populært valg for dem med hang til musikalsk indhold, da maskinen var forsynet med MIDI-porte. Computeren kom i flere udgaver med blandt andet indbygget diskettedrev og mulighed for tilslutning til et almindeligt fjernsyn. Processoren var på 8 megahertz og ram-mængden på 512 kilobyte. Blev lanceret i 1985.

Atari 1040 STE

Atari 1040 STE blev i 1989 forsynet med dobbelt så meget ram som forgængeren, Atari 520. STE-betegnelsen indebar samtidig, at computeren var forsynet med bedre grafikkredse og bedre lydkort. Farvepaletten var eksempelvis på 4096 farver. Processoren var på 8 megahertz og ram-antallet oversteg lige netop en megabyte.

Atari Falcon 030

Atari Falcon blev Ataris sidste computer, inden firmaet valgte at satse alt krudtet på spilkonsollen Jaguar. Processoren var på 16 megahertz og hukommelsen på 1 megabyte som standard. Det var dog muligt at udvide den til svimlende 14 megabyte ram. Maskinen blev lanceret i 1992, men allerede året efter blev den taget af plakaten.











IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Tieto Denmark A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital kundeservice: Kom godt i gang med chatbots

Der er store gevinster at hente med chatbots, som kan håndtere en stor del af kommunikationen med brugere - både de eksterne som kunder og de interne som medarbejdere.Og lige rundt om hjørnet venter næste generation, nemlig de stemme-baserede chatbots, som står på skuldrene af de stemmestyrede home-devices som Amazons Alexa og Google Home.

07. december 2021 | Læs mere


Can AI bring value to your business?

You will learn how AI has been successfully used to enhance an existing business where artificial intelligence is deployed to work complementary to natural intelligence in a complex data process. And you will be presented with a business case where AI provides the possibilities of creating a completely new business platform, that would not otherwise have been possible.

08. december 2021 | Læs mere


Sådan styrker du din forsyningskæde gennem digitalisering

I dette webinar bygger CGI's eksperter bro mellem de overordnede, strategiske aspekter af den digitale værdikæde og mere konkret de nye muligheder, Intelligent Order Management til Microsoft Dynamics 365 FO byder på.

09. december 2021 | Læs mere