Artikel top billede

Hewlett-Packard Enterprise sælger sin mægtige software-division for 58 milliarder kroner

Hewlett-Packard Enterprise sælger hele sin software-forretning til britisk it-selskab for 58 milliarder kroner.

Hewlett-Packard Enterprise scorer 58 milliarder kroner og slipper af med en stor division, som ikke regnes for at blandt kerne-aktiviteterne.

Sådan lyder bundlinien på den aftale, som selskabet netop har indgået med det britiske software-selskab Micro Focus, der overtager den store software-division.

Micro Focus står i forvejen bag Linux-selskabet SUSE, og med opkøbet står det britiske selskab til at blive en af de største såkaldte pure play-softwareselskaber i markedet.

HPE's softwaredivison omsatte i fjor for 24 milliarder kroner, men omsætningen har været faldende i et stykke tid.

Hurtig handel

Det er kun omkring en uge siden, at det kom frem, at Hewlett Packard Enterprise havde sat software-divisionen til salg til mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Hewlett-Packard Enterprise sætter hele softwaredivisionen til salg

Med salget af softwaredivisionen slipper HPE af med resterne af softwareselskabet Autonomy, som selskabet købte i 2011 og som i dag står som en af de største katastrofer i Hewlett Packards historie.

Købet førte hurtigt til enorme afskrivninger, retssager og beskyldninger om svindel.

Med i salget er også andre software-selskaber, som Hewlett-Packard har købt. De tæller Mercury Interactive (købt i 2006 for 4,5 milliarder dollar) og ArcSight (købt i 2010 for halvanden milliarder dollar).

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Med salget af softwaredivisionen sigter selskabet nu efter at blive langt skarpere på kerneydelserne, som er servere, netværk, storage og services til erhvervslivet.

Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere til CSC for 60 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej - 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
People Tech 2024

Du får indsigt i de nyeste trends, hvor udviklingen går hen, masser af inspiration fra andres erfaringer samt god tid til netværk – og værdifuld indsigt i mulighederne for at effektivisere løn- og HR-processer, understøtter nye arbejdsformer og helt basalt skabe grundlaget for at skabe en bedre og mere attraktiv arbejdsplads.

13. juni 2024 | Læs mere


Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

13. juni 2024 | Læs mere


Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere