Artikel top billede

Danske blækforhandlere: Sådan kan du fortsat anvende uoriginale printerpatroner trods HP-blokering

HP har blokeret for brugen af uoriginale printerpatroner i en række printere, men inden for få dage kan du igen købe billige patroner. Det lover danske blækforhandlere.

Siden 13. september har det ikke været muligt at bruge visse af HP's OfficeJet-printere, hvis du har uoriginale printerpatroner.

Specifikt har det ramt printere i OfficeJet-, OfficeJet Pro-, og OfficeJet Pro X-serierne - hvis altså din printer er blevet opdateret med nyfirmware i marts.

Efter opdatering af firmware: Slut med brug af uoriginale blækpatroner i din HP-printer

Opdateringen får printeren til at advare med beskeder om, at patronen er beskadiget eller blækket for gammel - også selv om det virkede dagen før.

"I sidste uge måtte vi gennemføre mange reklamationer på netop de her patroner, da de ikke virkede i kundernes printer, men det er ikke første gang, at vi oplever sådan en situation," siger Anders Staunager Larsen, administrerende direktør hos InkPro.

Katten efter musen

Printerblæk er en af de største indtægtskilder for printerproducenterne, der ofte sælger sine printere med tab eller meget lille fortjeneste for efterfølgende at tjene penge på printerblæk med en høj pris.

Derfor forsøger producenterne også at gøre det sværere at bruge uoriginal blæk.

Inde i alle printerpatroner sidder en lille chip, der validerer patronen over for printeren. En sådan chip sidder også i de uoriginale patroner. Den opdateres løbende for at blive ved med at fungere med producenternes firmware.

"Det sker fra tid til anden, at producenterne opdaterer deres firmware for at stoppe for brugen af uoriginale patroner, men der plejer ikke gå mange dage, før vi igen har patroner, der virker til samme printer. Hvis dine nuværende patroner ikke virker, så sender vi selvfølgelig nogle nye," tilføjer Anders Staunager Larsen fra InkPro.

Både direktøren fra InkPro og Peter Engsig, administrerende direktør for PrinterPatroner.dk, har før oplevet, at printerproducenterne med en firmware har stoppet for at uoriginale patroner fungerer med printeren.

"Vi har haft patroner, der har kørt perfekt hos vores kunder den ene dag, og hen over natten stopper de med at fungere. Vi ser det i dag med HP-printerne og sidste gang, vi så det, var for et par måneder siden," siger Peter Engsig.

Nye patroner på vej

Printerblæk fra producenterne selv er en af de dyreste væsker målt i literpris. Derfor er der også mange, der glædeligt køber uoriginale printerpatroner, der koster det halve af originalpatronen.

Skulle du stå med printerpatroner fra de omtalte HP-computere, der pludselig ikke virker, kan du godt få den til at fungere igen.

"Vi plejer at guide vores kunder igennem telefonen. Hvis de stadig har installations-CD'en til printeren, så kan man geninstallere den gamle firmware og slå automatisk opdatering fra. Ellers er der jo selvfølgelig reklamationsret," siger Peter Engsig fra PrinterPatroner.dk.  

Samtidig er der nye patroner på vej. Allerede nu forventer både InkPro og PrinterPatroner, at den næste forsendelse af patroner til de omtalte printere skulle have en ny chip, der igen snyder HP-printerens firmware.

Læs også: HP køber Samsungs printer-forretning - satser på nyt printerområde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere