Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Tre lande står for skud: Her rammer DDoS-angreb hårdest

Selv om vi konstant plages af DDoS-angreb, så er angrebene faktisk fokuseret på ganske bestemte regioner. Ni ud af ti DDoS-angreb rammer således tre lande.

Selv om vi måske fornemmer, at vi konstant plages af DDoS-angreb, så er angrebene faktisk fokuseret på ganske bestemte geografiske regioner.

Ni ud af ti DDoS-angreb rammer således tre lande.

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky har i en ny rapport opgjort hvilke lande, der blev plaget mest af DDoS-angreb i det tredje kvartal af 2016.

Den viser, at overbelastningsangrebene er fokuseret på ganske få regioner, selv om vi måske mener, at vi selv står direkte i skudlinjen hele tiden.

Ni ud af ti DDoS-angreb rammer således tre lande, mens 96,9 procent af alle DDoS-angreb kan identificeres indenfor ti landegrænser.

Resten af verden, herunder vores eget lille smukke kongerige, skal deles om en samlet DDoS-angrebsprocent på bare 2,65 procent i det tredje kvartal.

Det er faktisk en nedgang på 1,79 procentpoint i forhold til andet kvartal i år, oplyser Kaspersky.

Med til historien hører det naturligvis, at et angreb mod en amerikansk virksomhed godt kan have indflydelse på de danske brugere.

Et helt konkret eksempel er det DDoS-angreb, der for kort tid siden ramte DNS-firmaet Dyn og lagde tjenester som Spotyfi, Twitter og Amazon ned.

Det fik også konsekvenser for de danske brugere.

"Jeg kunne eksempelvis ikke bruge Spotify i fredags (den 21. oktober), fordi tjenesten var nede. Så det var et ret omfattende angreb," fortalte Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS til Computerworld i den forbindelse.

Læs mere om det her: Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

Kina er øverst på måltavlen

Den største skydeskive for DDoS-angreb er Kina, der rammes af næsten 63 procent af alle angreb.

Selv om der har været en solid nedgang i forhold til andet kvartal på 8,65 procentpoint, så er kineserne altså målramme nummer et i verden.

Det er da også en kinesisk søgemaskine, der har været ramt af flest angreb i kvartalet.

Ikke mindre end 19 gange har den været i skudlinjen for DDoS-bomber. Ligeledes er det længste angreb registreret i samme land, hvor en internetudbyder blev beskudt i 184 timer i træk.

De næste på top-listen er USA og Sydkorea. Herefter bliver procentsatserne ret små. Der findes dog tre Vesteuropæiske lande på topti-listen, nemlig Italien, Frankrig, Holland.

Den mest aktive dag for DDoS-angreb, der blev registreret i perioden, var den 3. august.

På den dag var der ikke mindre end 1.746 botnet-angreb, hvor mange af dem var rettet mod servere fra én enkelt udbyder lokaliseret i USA.

Du kan finde mere statistik i dette blog-indlæg fra Kaspersky.

Læs også:

Internet of Things er en kæmpe sikkerhedstrussel: Vil store bøder være en løsning?

Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

Sådan lægger man ved en fejl Amazon, Twitter og PayPal ned i et DDoS-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere