Artikel top billede

Region Midtjyllands sygehuse ramt af kæmpe it-nedbrud: Operationer aflyst og patienter sendt hjem

Et massivt it-nedbrud i Region Midtjyllands centrale it-system betyder aflyste operationer, og at patienter sendes hjem med uforrettet sag. "Det, der ikke må ske, er sket," lyder det fra regionens it-direktør.

Interview: I Region Midtjylland har der været massive it-problemer, som startende mandag i denne uge.

Der var tale om så alvorlige problemer, at personalet på flere af regionens hospitaler har aflyst planlagte operationer og været nødt til at sende patienterne hjem med uforettet sag.

Claus Kofoed, du er it-direktør i Region Midtjylland. Hvad er der sket med it-systemerne?

"Vi har haft et driftsproblem både mandag og tirsdag. Der skete en overbelastning af en komponent i vores centrale storage-system, som sandede hele systemet til."

"Der er ingen advarsel om problemet, så vi nåede ikke at fange fejlen, før det var for sent. Konsekvensen var, at der sker en overbelastning, hvilket betød, at alle systemerne var utilgængelige for brugerne," fortæller han til Computerworld.

Var det et total-system nedbrud?

"Nej, det kan man ikke sige, men mange af vores it-systemer var utilgængelige, og det havde desværre en stor effekt for brugerne af vores centrale it-platform. "

Hvornår skete det?

"Det skete mandag ved ni-tiden. Omkring middag var systemerne oppe igen. Næste dag klokken 14 får vi en ny tilsanding af systemerne, mens vi er i gang med fejlretning."

"Den opdager vi dog i opløbet, så problemet ikke breder sig til alle systemerne i regionen. Nu har vi stabiliseret it-driften ved at ændre belastningen i netværket, så den sker på en anderledes måde."

Hvad var årsagen til fejlen?

"Det var en datareplikering, der fik belastningen til at gå i 100 procent, så ingen kunne tilgå systemerne. Nu må vi kigge på vores arkitektur for at se, om der er steder, vi skal justere, så det ikke opstår igen."

Har alle hospitalerne i regionen været berørt?

"Ja. Alle hospitalerne kører - mere eller mindre - på den fælles infrastrukturplatform."

"55 procent af alle regionens pc'er anvender platformen, så nedbruddet har haft en betydelig konsekvens. Faktisk har brugere, der ikke anvender platformen også haft problemer. Det, der ikke må ske, det skete," siger Claus Kofoed.

Ingen fare for patienterne

Måtte I aflyse operationer og sendt patienter hjem?

"Det er korrekt. Det har haft effekt på patienterne."

Hvor mange patienter er blevet berørt?

"Jeg kender desværre ikke antallet."

Er det gået ud over patientsikkerheden i regionen?

"Nej, det har det ikke. Ved at neddrosle de tiltag, der ellers var planlagt, så går det ikke ud over sikkerheden for vores patienter."

Hvem har ansvaret for denne fejl?

"Man kan ikke pege på en enkelt person. Nu har vi stabiliseret systemerne. I de kommende uger ser vi på vores log-filer og arkitektur for at udarbejde en helhedsanalyse for at se, om der er noget, vi skal have justeret," siger regionens it-direktør til Computerworld.

Læs også:

Direktør om it-bøvl i forbindelse med kræftscreening på danske hospitaler: "Jeg er meget ked af denne situation"

Belgisk leverandør: Her er årsagen til it-problemer på danske sygehuse

Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling

Servernedbrud lukkede Lægevagten i nat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere