Artikel top billede

Skærmdump fra Jens Høgni Højgaards hjemmeside, hvidevarerep.dk

Trusler og tilbud vælter ind til Jens Højgaard efter kritiske Trustpilot-anmeldelser

Der har været travlt ved Jens Høgni Højgaards telefon, efter Computerworld har publiceret artikler om hans kritiske anmeldelser på Trustpilot. Et af opkaldene var af ganske ubehagelig karakter.

Efter offentliggørelsen af Jens Høgni Højgaards to ellers annullerede og kritiske anmeldelser af inkassobureauet HornskovVindberg på forbrugersitet Trustpilot har telefonen kimet noget nær konstant.

Det fortæller Jens Høgni Højgaard mindre end 24 timer efter, at artiklerne om de kritiske anmeldelser er blevet publiceret på Computerworlds hjemmeside.

"Ja, det har jo både været positivt og negativt," forklarer Jens Høgni Højgaard fra enkeltmandsvirksomheden Din Hvidevare Reparatør.

"Nu skal jeg vise dig..."

Blandt de negative oplevelser var et anonymt opkald tirsdag omkring klokken 15:55 - blot én time efter artikel-publiceringerne - fra et ukendt nummer.

Personen i den anden ende havde ganske få ord at sige til den selvstændige hvidevarereparatør.

"Du skulle aldrig have involveret pressen. Nu skal jeg vise dig, hvor dyrt dette her kan blive," lød beskeden ifølge Jens Høgni Højgaard fra personen i den anden ende, som herefter afbrød forbindelsen.

Jens Høgni Højgaard fortæller til Computerworld, at han har visse formodninger om, hvem der stod bag det anonyme opkald, men ønsker ikke at nævne nogen navne i det offentlige rum.

Også positive opringninger

Der har også været en del positive opkald, forlyder det.

Blandt andre har store danske medier som DR, TV2 og Ekstra Bladet kontaktet Jens Høgni Højgaard for at få ham til at fortælle sin historie.

Den kan du læse mere om her: Jens Højgaard skrev negativ anmeldelse på Trustpilot - nu er han blevet sagsøgt for 11.419 kroner

Men det bedste opkald kom formodentligt fra erhvervsadvokat Jacob Tøjner fra Sankt Petri Advokater, som har tilbudt Jens Høgni Højgaard at køre sagen for hvidevare-reparatøren uden beregning. 

Jens Høgni Højgaard havde ellers forestillet sig, at skulle møde inkassobureauet HornskovVindberg i Retten i Glostrup ganske alene, men nu får han altså foræret en advokats-arbejdsdag på op mod 14 timer foræret gratis til en værdi af cirka 30.000 kroner.

"Jeg vil gerne støtte op om denne her sag, som i mine øjne er fuldstændig absurd," siger advokat Jacob Tøjner.

Helt ude i skoven

Han mener ganske simpelt, at det er "helt ude i skoven" at pålægge erhvervsdrivende tavshed, hvis de skulle være utilfredse med en behandling, produkt eller service.

Eksempelvis mener han, at det er ugyldigt at forlange 5.000 kroner per dag, hvor en negativ omtale af et selskab ligger frit fremme for alle og enhver på nettet.

For ytringsfriheden vil ifølge advokaten altid vægte højere end arbitrære forretningsvilkår.

Hvorvidt han så også kan vinde sagen for Jens Høgni Højgaard, kommenterer han på følgende måde:

"Mærk dig mine ord: Vi vinder, og alt andet er ligegyldige hypoteser."

Her kan du se, hvordan HornskovVindberg argumenterer for sin sag: Forlanger 11.419 kroner efter dårlig Trustpilot-anmeldelse: Vi beskytter os mod afpresning

Læs også:
Jens sagsøges for negativ TrustPilot-anmeldelse: Men kan kritiske anmeldelser ties ihjel på nettet? Her er de tre vigtigste pointer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere