Artikel top billede

Apple opgiver: Nye trådløse hovedtelefoner bliver ikke klar til før jul

Apples trådløse headset når ikke at blive lanceret før jul. Grunden er ifølge Wall Street Journal kompleksiteten i den trådløse teknologi.

Opdateret: Apple har udsendt en besked om at høretelefonerne nu kommer til salg i deres butikker. Men også at de kommer i "begrænset omfang. Læs Apples besked her.

--

Apple dræbte audiostikket med lanceringen af selskabets iPhone 7 i september måned og præsenterede samtidig et trådløst alternativ: AirPods.

AirPods er to høretelefoner, der hver trådløst forbindes til en Apple-enhed. Allerede samme måned måtte Apple dog udskyde salget af de trådløse høretelefoner uden at oplyse en grund til hverken medier eller Apple-fans.

Grunden er ifølge Wall Street Journal  imidlertid, at teknologien bag AirPods er mere avanceret end det er tilfældet i almindelige, trådløse headsets.

AirPods to adskilte stykker har hver en Bluetooth-forbindelse til iPhonen, og de to signaler skal være perfekt synkroniserede, hvis ikke lyden skal forskydes og ødelægges. Det volder Apple problemer. 

Det er første gang siden iPhone 4, at Apple må udskyde en produktlancering. Den foreløbige lanceringsdato af AirPods hedder nu første kvartal 2017.

Læs også: Slip for kabler: Her er de 15 fedeste trådløse hovedtelefoner

Andre alternativer

Der findes dog andre alternativer, som du kan vælge i stedet, hvis du ikke vil vente på et sæt AirPods. Danske Jabra har udviklet sine Elite Sport, der også er to separate højttalere forbundet trådløst. 

Læs også: Test af Jabra Elite Sport: Det er fedt - men kan du leve med kompromisserne?

De er dyrere end AirPods, men kommer med en indbygget pulsmåler. Et andet alternativ kunne også være Samsungs IconX, der har plads til 4 gigabyte MP3-filer og kan bruges under vand til svømning, men som til gengæld kun har batteri til en time. 

Trådløse headsets er nu en støre økonomi end traditionelle, kablede headsets, og hvis du ikke har brug for at være total kabelløs fra øre til øre, kan du finde mange gode headsets.

Det kunne være B&O Plays H7, Libratones nye Q Adapt, eller Jabras Move. Du kan også overveje Solo3 fra det Apple-ejede Beats. 

Læs også: Test: B&O Plays nye trådløse headset spiller djævelsk godt




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere