Billeder: Kim Stensdal.

Dansk top-CIO i Svitzer ikke i tvivl: Her er mine hovedopgaver for it i 2017

Planerne for 2017: For Jesper Kingo Christensen, CIO i Mærsk-selskabet Svitzer, bliver 2017 et år med masser af prototype-projekter, der skal bane vejen for digitale satsninger. Skiftet fra et lokalt dansk datacenter til en global cloud-løsning skal dog også realiseres.

"En meget væsentlig opgave for mig i 2017 er, at jeg via små prototype-projekter vil vise, hvad vi kan få ud af de digitale løsninger."

Sådan beskriver Jesper Kingo Christensen, CIO i Mærsk-selskabet Svitzer, sin hovedagenda i 2017.

Det handler grundlæggende om at vise vejen for den digitale strategi i Svitzer, der har 4.200 medarbejdere på verdensplan og omkring 400 slæbebåde.

"Vores strategiproces er ved at finde fodfæste. Vi har fra begyndelsen sagt, at digitalisering kommer til at spille en rolle, så spørgsmålet er, hvordan vi kan åbne forretningens øjne for, hvad vi skal tænke på," fortæller CIO'en til Computerworld.

"Jeg skal forklare og undervise og lave øjenåbnere for vores forretning. Det er der, hvor digitalisering, digital business og big data kommer i spil. Det betragter jeg faktisk som min vigtigste opgave som CIO i 2017."

"I 2017 skal vi blive endnu klogere på, hvordan vi kan benytte de muligheder, der er."

Eksperimenterer med prototyper
Hvordan vil du konkret løse den opgave?

"Det har jeg tænkt mig at gøre ved til dels på traditionel vis at få fat i noget research, hive specialister og leverandører ind og benytte mig af dem, jeg kender i mit netværk. Og så anbefaler jeg ledelsen at køre prototype-projekter."

"For eksempel har vi lige nu en idé om at bruge nogle relativt simple sensorer på slæbebåde, som kan afgøre, hvor meget vi bruger vores tov. Sådan et slæbebådstov er et ret vigtigt element på en slæbebåd, og hvis det sprænger, er det alvorligt."

"Vi kan bruge sensorer, der siger noget om bådens bevægelser; hvornår og hvor hurtigt den bevæger sig i den ene eller den anden retning, og hvilket træk linen laver. Så det er et eksempel på et lille prototype-projekt 2017."

Læs også: Dansk CIO: "Du er nødt til at tage hånd om de lavpraktiske it-opgaver, før der er license to play"

Big data er samtidig et af de emner, som Jesper Kingo Christensen og Svitzer i stigende grad forventer at udnytte.

"Som eksempel vil vi gerne over tid udvikle predictive mainteinance."

"I stedet for fast at skifte en del, efter den har kørt 2.000 timer, kan vi måske igennem machine learning finde ud af, at delen kan køre 2.300 timer fremover. Den type projekter er vi startet på."

"Det er i lille skala, og vi er ikke helt sikre på, hvad vi får ud af det, så det er fail fast. Men så lærer vi af det, og så ved vi, hvad vi skal bygge fremadrettet," lyder det fra Jesper Kingo Christensen.

Vigtigt skift til cloud
2017 bliver dog også et år med helt traditionelle it-opgaver i Svitzer, og især et projekt kommer til at fylde meget, fortæller Jesper Kingo Christensen.

"Vi kommer til at flytte hele vores infrastruktur fra vores nuværende leverandør til Mærsk-gruppen og til skyen. Det er Microsofts Azure - men ikke nødvendigvis kun den cloud."

"Service desken skal flyttes, og alle vores servere skal flyttes ud fra et on premise-datacenter. Det meste af det skal i skyen, og noget af det skal over i et andet datacenter," siger Svitzers CIO.

"Vores baggrund for at gøre det er, at vi gerne vil flytte ud af et datacenter, der ligger i Danmark, for at få en mere fleksibel og billigere løsning, som samtidig kan tilgodese, at vi har en global spredning af aktiviteter. Det kan skyen gøre noget ved."

"Det er et projekt med et defineret scope og en defineret målsætning. Det er meget basalt, men det er selvfølgelig noget, der kommer til at tage meget af mit teams opmærksomhed i 2017."



Læs også:

Dansk CIO: "Du er nødt til at tage hånd om de lavpraktiske it-opgaver, før der er license to play"

"Den aften gik jeg bedrøvet hjem til hotellet og tænkte: Hvordan i alverden skal vi nogensinde få det til at virke?"




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Advarer om phishing-angreb: Pas på hvis du modtager denne PDF
En phishing-mail med en vedhæftet PDF er i øjeblikket på spil. Phishing-angrebet forsøger at narre modtagerne til at udlevere login-oplysninger.
CIO
2017 bliver et år, som man kommer til at skrive om i historiebøgerne: Nu kommer skiftet fra digitalisering til digital økonomi
Klumme: "I Danmark vil vi nu se et fokusskifte i ledelsesdiskussionen - ikke til digitalisering eller teknologibegejstring og -skepsis men til håndtering af en datadrevet virkelighed. For chefen gælder det nu: Op på ølkassen eller ud ad vagten.
Comon
Undgå passwordet: Smart tilbehør til at låse og åbne din computer med Windows Hello
Windows Hello kan mere end blot låse din computer op med dit ansigt. Der findes en lang række muligheder af tilbehør, som kan være med til at sikre din computer mod indtrængere. Se fem af dem her.
Channelworld
Ny EG-direktør har en plan: Sådan skal EG vokse sig større og endnu mere profitabel
Interview: Mikkel Bardram er ny administrerende direktør i EG. Selvom EG nu har 2.000 ansatte og en omsætning på 1,8 milliarder kroner, er der potentiale for endnu mere, mener den nye direktør.
White paper
Bliver du klar til at overholde den nye EU Data Forordning i tide ?
Læs om de nye skærpede krav til overholdelse af regler