Artikel top billede

Snapchat klar til milliard-børsnotering trods gigantiske underskud: "Det er ikke sikkert, at vi kommer til at tjene penge"

Snapchat taber milliarder af kroner og kan ikke love, at virksomheden nogensinde kommer til at tjene penge. Men alligevel vil virksomheden hente 20 milliarder kroner på børsen.

Vi vil gerne have dine penge, men det er ikke sikkert, at vi nogensinde får overskud.

Det er groft sagt budskabet fra Snap Inc, der netop har indsendt sin ansøgning om en børsnotering til de amerikanske myndigheder.

Snap Inc. er virksomheden bag den populære amerikanske app Snapchat, og i børsmaterialet oplyser virksomheden til investorerne, at virksomheden "måske aldrig opnår eller kommer til at fastholde profitabilitet."

Det skriver den amerikanske tv-station CNBC.

Vil hente 20 milliarder på børsen

Går alt, som Snap Inc. ønsker, vil virksomheden hente intet mindre end 3 milliarder dollar - eller knap 20,5 milliarder danske kroner - på børsnoteringen

Snap Inc. kan bryste sig af ekstrem høj vækst i brugertallet. Alene i 2016 havde Snap Inc en brugervækst på 48 procent sammenlignet med året før, og det er ifølge det amerikanske tech-medie Recode væksttal, der sammenlignelige med dem Facebook havde umiddelbart før virksomhedens børsnotering.

Dog med den væsentlige forskel at Facebooks brugerbase på daværende tidspunkt var tre gange så stor.

Læs også: Masser af spekulationer: Tre kendte tech-virksomheder står over for gigantiske børsnoteringer i 2017

Blodrøde tal

Recode påpeger dog, at Snap Inc gennem det seneste år har oplevet massive tab og på denne måde minder mere om kriseramte Twitter end Facebook.

I 2016 alene havde Snap Inc. et underskud på svimlende 514 millioner dollars - det svarer til intet mindre end 3,5 milliarder danske kroner. Det sker på trods af at Snapchat i 2016 omsatte for knap 2,8 milliarder kroner.

Alligevel lyder Snaps pitch til investorer ifølge Wall Street Journal at Snap er ikke det næste Twitter, men derimod det næste Facebook.

Læs også: Uber fortsætter med at bløde i stor stil: Har tabt 5,7 milliarder kroner på blot tre måneder

Tendens: Vækst med blodrød bundlinje
Snap er blot en blandt mange hurtigtvoksende amerikanske startups, der har høj brugervækst og fed toplinje, men en blodrød bundlinje.

Det bedste eksempel er formodentligt Uber, der i dag er vurderet til at være 62,5 milliarder dollar - knap 450 milliarder danske kroner - men alene i løbet af det sidste kvartal i 2016 mistede 5,6 milliarder danske kroner.

De høje værdiansættelser bliver i stedet drevet frem af en tro på, at virksomhederne vil være i stand til at veksle den store brugervækst til en profitabel forretningsmodel.

Sådan skal Snap tjene penge

Indtil videre har Snap hentet sine indtægter via eksklusive annonceringer, hvor virksomheder kan købe særlige annoncer, som brugerne møder, når de afspiller de såkaldte "stories" og specialdesignede filtre.

Ifølge det amerikanske marketingsmagasin Adweek er de såkaldte lens-filtre et ekstremt eksklusivt format, som store "brands" - eksempelvis filmselskaber - rask væk betaler syv-cifrede dollar-beløb for at få adgang til.

Derudover har Snap gennem det seneste år også forsøgt at brande sig om et kamera-firma - og ikke bare et socialt medie.

Ifølge Snap er Snapchat først og fremmest en kamera-app, og dernæst har virksomheden for nylig sendt sit første hardware-produkt på markedet i form af kamera-brillerne Spectacles.

Læs også:
Snapchat lancerer nye video-briller - nu bliver du optaget overalt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere