Artikel top billede

It-sikkerhedsekspert om 3's hacker-afpresning: "Det er nok noget, som alle kan lære at udføre ved at Google lidt"

Teleselskabet 3 er blot en af mange virksomheder, der bliver udsat for afpresning fra hackere. Ifølge it-sikkerhedsmanden Jens Monrad er denne type angreb ofte meget simple at udføre.

Mange virksomheder bliver udsat for den type afpresnings-angreb, som teleselskabet 3 i øjeblikket er udsat for.

Det fortæller sikkerhedsekspert Jens Monrad fra sikkerhedsselskabet FireEye til Computerworld.

"Denne form for afpresning er meget udbredt, og det er ikke noget, som nødvendigvis er udført af en specielt sofistikeret hacker," fortæller han.

Jens Monrad understreger, at han udtaler sig generelt om denne type angreb og ikke ønsker kommentere specifikt på den konkrete sag. 

Angreb er sjældent avancerede

Men han fortæller, at det er hans oplevelse, at denne type afpresningssager ofte skyldes, at de berørte virksomheder er blevet ofre for ganske usofistikerede hackerangreb. 

"En af de mest anvendte metoder er SQL-inection, der er en meget simpel metode. Det er noget, som alle kan lære at udføre ved at Google lidt," siger han.

Eksempelvis blev det britiske teleselskab TalkTalk i 2015 ramt af et angreb af denne type.

Dengang var det en 19-årig britisk hacker, der tilstod at stå bag angrebet. Han krævede 465 bitcoins (der på daværende tidspunkt havde en værdi af knap 1,8 millioner kroner) for ikke at offentliggøre de stjålne kundedata.

Jens Monrad tilføjer ligeledes, at andre udbredte metoder er phising-angreb, hvor ofrene lokkes til at klikke på et skadeligt link eller åbne en skadelig fil.

Ligesom bliver virksomheder i stigende grad også udsat for såkaldt CEO-svindel eller "fake-president" svindel, hvor hackere udgiver sig for at være en højtplaceret medarbejder i virksomheden og på denne måde lokker ansatte til at sende filer med fortrolige oplysninger til dem.

Noget som blandt andet amerikanske Snapchat har været udsat for.

Men når denne type svindel er så simpel - er det så ikke også meget simpelt for virksomheder at beskytte sig mod den? 

"Jo, det kan man sige, men i den helt konkrete sag vil jeg gerne opfordre til, at man ikke begynder at pege fingre af nogen, når vi ikke har kendskab til, hvad der rent faktisk er sket," siger Jens Monrad.

3 afviser forhandling med svindlere

Teleselskabet 3 understreger, at virksomheden ikke ønsker at forhandle med afpresserne.

I stedet har virksomheden afleveret sagen til myndighederne og valgt at informere offentligheden om den.

Det er ifølge Jens Monrad en klog strategi at forfølge, hvis man som virksomhed bliver udsat for denne type angreb.

Han forklarer, at det kan være fristende for en virksomhed at betale, fordi afpresningssummen kan være relativ lille sammenlignet med den skade, som det påføre virksomhedens brand og det eventuelle tab af kunder, som det kan resultere i. 

"Men problemet er, at der ingen garanti er for at afpresningen stopper her, og hvis det efterfølgende kommer frem, at du som virksomhed har betalt afpresser og forsøgt at skjule så står du med en meget dårligere sag i offentligheden," lyder hans vurdering.

Læs også: Hackere har stjålet data tusindsvis af 3-kunder: Det skal du gøre om 3-kunde




IT-JOB

Dynamicweb Software A/S

Marketing Intern (DK)

Dynamicweb Software A/S

Tech Team Lead

Danske Commodities A/S

IT systems developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere