Artikel top billede

Flere hackere end markedet kan bære: Kamp om DDoS-ressourcer får angrebene til at blive mindre

Hacker-grupperne strømmer til markedet i så stort omfang, at der er ved at være mangel på DDoS-angrebsressourcer.

Det har længe været kendt, at cyber-kriminalitet kan være en meget lukrativ forretning med lille risiko og meget stor indtjening.

Det har fået hackere til at strømme ind på markedet i så stort omfang, at markedet nu begynder at være mættet.

Der er kort og godt ikke noget hackede enheder derude til at det kan dække hackernes behov for DDoS-angrebsressourcer.

Sådan lyder en af konklusionerne i rapporten ‘State of the Internet,' som det globale internetselskab Akamai står bag.

DDoS - eller Distributed Denial of Service-angreb - fungerer ved, at mange hackede enheder henvender sig til en bestemt kilde på nøjagtigt samme tid.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau betyder manglen på hackede enheder, at angrebsstørrelsen kort og godt bliver mindre.

Ifølge Akamai-chef Martin McKeay er den gennemsnitlige angrebsstørrelse således faldet ganske markant. Den måles i gigabit per sekund, som er udtryk for hvor meget båndbredde et angreb lægger beslag på.

Ifølge Akamai anvende mange virksomheder internet uplinks på op til 10 gigabit i sekundet. Det betyder, at DDoS-angreb på mere end 10 gigabit i sekundet kan lægge organisationens internet ned.

I begyndelsen af 2015 var et gennemsnitligt angreb på fire gigabit per sekund - altså 4.000 megabit. I dag er den på blot 500 megabit i sekundet.

Samtidig er antallet af rigtigt store angreb faldet. I første kvartal i fjor blev der gennemført 19 angreb på mere end 100 gigabit sekundet. I første kvartal i år blev der gennemført blot to på mere end 100 gigabit i sekundet, lyder det fra Akamai.

Selskabet peger dog på, at en række af de helt store DDoS-crews blev anholdt i efteråret 2016, hvilket givet kan have indflydelse på antallet af store angreb.

Martin McKeay siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at hackergruppernes kamp om adgang til DDoS-ressourcer ikke betyder, at vi vil se et fald i antallet af ransomware-angreb, som er blandt de mest populære og økonomisk lukrative hackermetoder for tiden.

"Ransomware-grupperne anvender andre ressourcer," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere