Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

KMD står i et slemt dilemma: Nu er der fri bane for de vrede kunder

ComputerViews: A-kassen FTF-A stævner KMD og kræver penge ind, men KMD-topchef Eva Berneke er (næsten) tvunget til at holde sin bøtte. Hun står i et slemt dilemma.

ComputerViews: Det vrimler med utilfredse kunder hos KMD, der tirsdag modtog (endnu) en stævning med krav om tilbagebetaling af et stort beløb - denne gang fra a-kassen FTF-A.

FTF-A stiller sig dermed op i køen af utilfredse, tidligere kunder, der kræver penge tilbagebetalt. Her står også ATP og den danske stat for tiden i kø, hvilket du kan læse mere om her:

Kravet har fået KMD's store krise til at blusse op igen efter forårets slagsmål med både kommunerne og ATP.

Men selskabet vil intet sige og klapper faktisk totalt i, hvilket du kan læse mere om her: KMD lukker døren: Vil intet sige om kæmpe erstatningskrav

Råb op

KMD's topchef Eva Berneke var også tavs i en lang periode under forårets krise. Hun er vant til at ordne stridigheder uden for offentlighedens søgelys.

Men da kritikken blev ved, tog hun omsider bladet fra munden og svarede igen i et forsvar af sit selskab.

Det kan du læse mere om her: KMD-topchef efter voldsom kritik: "Jeg afviser fuldstændigt blankt, at KMD spekulerer i at forsinke systemer til kommunerne"

Eneste resultat: De tidligere kunder råbte endnu højere i medierne.

Det samme vil FTF-A med direktør Michael Darmer i spidsen uden den mindste tvivl gøre.

Som det var tilfældet med de utilfredse kunder i forårets selskab - nemlig KL-formand Martin Damm og Kombit-formand Erik Nielsen samt ATP- opererer Michael Darmer i et politisk farvand.

Det betyder, at han har brug for at råbe meget højt om, at han:

1) Ikke er ansvarlig for problemerne, der jo har kostet hans medlemmer 85 millioner kroner.

2) Agerer ansvarligt og handlekraftigt.

Råb op og skub ansvaret væk

Michael Darmer er nødt til at komme eventuel kritik fra sit store bagland i møde.

I et politisk miljø er det en rutinesag at råbe op i medierne, og Michael Darmer har endda en god pressesag på sin side, da KMD allerede på hælene og i modvind efter forårets lignende sager.

Det giver ham en god platform til at kritisere KMD fra.

For når ATP og selv den danske stat har sagsøgt KMD for havarerede projekter, kan vi vel også...

Hertil kommer, at KL og Kombits forårs-strategi med at rette meget højlydt kritik mod KMD faktisk lykkedes.

KMD stak nemlig efter nogle ugers ballade kommunerne 100 millioner kroner som holdkæft-bolsje. Det virkede. For siden har vi ikke hørt et ord fra kommunerne, der ellers var klar med fyresedler og det, der var værre.

Det kan du læse mere om her: KMD betaler 100 millioner kroner i bod til Kombit i stort forlig efter måneders voldsom kritik

Samme tilbud sagde ATP nej til, hvilket har udløst krig mellem KMD og ATP, der har varlset stævninger mod hinanden. Det betyder, at vi uden tvivl kommer til at høre mere.

Vi kan formode, at der ligger samme strategi bag FTF-A's udmelding:

A-kassen håber med stævningen på et spiseligt tilbud fra KMD, så sagen kan blive lukket, Michael Darlmers medlemmer kan føle, at retfærdigheden er sket fyldest og alle parter kan komme videre.

KMD står i det dilemma, at selskabet fortsat er storleverandør til politiske kunder, men gerne vil ind på det private marked, hvor ingen har interesse i offentlighed.

Og samtidig er selskabet ejet af kapitalfonden Advent International, der på ingen møder ønsker opmærksomhed, da kapitalfonden jo har som mål at sælge KMD inden for relativt få år med størst mulige gevinst.

Der har tidligere været rygter om, at Advent arbejdede med planer om at børsnotere KMD, men vi må med de nuværende sager regne det for sikkert, at de planer er udskudt på ubestemt tid.

Først og fremmest gælder det om at få lukket de kritiske røster og få afviklet alle de kritiske sager i mindelighed.

For selv i eventuelle retssager vil KMD komme ud som en taber - også hvis selskabet vinder, lød det onsdag fra den kendte seniorrådgiver fra Aalborg Universitet, Lars Krull.

Hverken til at hugge eller stikke i

"Uanset om KMD vinder i retten og ikke skal betale erstatning, så vil selskabet fremstå som en leverandør, der, hvis den mener, at den har ret, hverken er til at hugge eller stikke i," sagde han.

Ifølge Lars Krull er der alvorlige ting på spil for KMD for tiden. Og det bliver værre, jo længere selskabet bevæger sig ud ad det spor, som selskabet for tiden er inde på.

"Renoméet og evnen til at agere frit og fremstå som nogen, der er nemme at handle med og kompetente til at indgå i et samarbejde bliver svækket alvorligt," sagde Lars Krull.

Det kan du læse mere om her: Erstatningskrav for 1,6 milliarder kroner er ikke KMD-direktør Eva Bernekes største problem for tiden: "KMD har begivet sig ind på en rute, der er meget farlig"

De ved, at KMD er sårbar for tiden.

KMD var indtil for få år siden et monopol. og monopoler har det med at udvikle en kultur af magtfuldkommenhed, hvor kunderne kan råbe og skrige uden at man behøver gøre så meget.

Det er måske den kultur, som vi i dag ser et ekko af.

Under alle omstændigheder er det nu for KMD et åbent spørgsmål, om man skal tage alle tæskene og betale. Eller om man skal tage kampen op med de utilfredse kunder, da der jo altid er to sider i en sag.

Hvad mener du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere