Artikel top billede

Amazon betaler mere end milliard kroner for Tolkien-rettigheder: Ringenes Herre-serie på vej

Ved at lægge 1,6 milliarder kroner på bordet har Amazon sikret sig retten til Tolkiens klassiske Ringenes Herre-univers. Resultatet kan ses som tv-serie på Amazons Prime-tjeneste.

Mens de traditionelle tv-kanaler oplever faldende seertal har tjenester som HBO og Netflix succes med at skabe deres eget unikke indhold.

Derfor kastes der for tiden milliarder efter ideer og koncepter, som kan konverteres til film- og serier og bringes som eksklusivt indhold på it-og mediegiganternes egne digitale kanaler.

Det har givet os serier som Game of Thrones (HBO), True Detective (HBO), The Expanse (Netflix) og House of Cards (Netflix).

Herhjemme er Amazons streaming-tjeneste, kaldet Prime, knapt så udbredt - også selvom den blev lanceret i december 2016 med The Grand Tour og holdet bag Top Gear, som Amazon efter sigende har betalt 1,6 milliarder kroner for at få med ombord.  

Samme beløb har Amazon-boss Jeff Bezos efter sigende netop lagt på bordet for rettighederne til en ny serie baseret på Tolkiens klassiske Ringenes Herre-verden.

Serien, som endnu ikke har en udgivelsesdato, tager udgangspunkt i det, som Amazon kalder ”nye og ufortalte historier fra Tolkien-universet” og vil foregå i tiden før historierne der fortælles Ringens Herre-trilogien.

Du kan læse mere om projektet, som lanceres i samarbejde med New Line Cinema, hos Amazon.

De store beløb, som Amazon, HBO og Netflix de seneste par år har kastet ind i kampen om seerne, viser, hvor hårdt opgøret om dine månedlige abonnementskroner er.

Samtidig har andre platformsejere som Apple (via iTunes) tidligere annonceret, at de vil investere en milliard dollar i eksklusivt indhold over de næste par år - blandt andet i en tv-serie om værter på morgen-tv med Jennifer Aniston og Reese Witherspoon.

Uanset hvad, så håber redaktionens hardline Tolkien-fans, at Amazon ikke befolker Middle-earth med Jar Jar Binks i et forsøg på at introducere lidt komik i det til tider stive Tolkien-univers.

Læs også testen af Amazon Prime:  Få streaming i stuen for 45 kroner om måneden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere