Artikel top billede

Microsofts plan virker: Så mange Windows-computere har nu den nyeste version af Windows 10

Microsoft kalder Windows 10 “Windows-as-a-service” med hurtige, uundgåelige opdateringer, og den strategi ser ud til at virke.

Med Windows 10 skulle det være slut med uopdaterede maskiner verden over, og det ser ud til, at planen fungerer.

Ifølge selskabet ADduplex, et reklamenetværk for Windows-apps, udsender hver måned en oversigt over, hvilke versioner af Windows folk rent faktisk bruger baseret på data fra 5.000 Windows 10-apps i Microsofts app-butik.

Og de seneste tal viser, at udrulningen af den seneste opdatering til Windows 10, den såkaldte Fall Creators Update, fra oktober har god medvind.

Det skriver blandt andet Windows-bloggeren Paul Thurrott.

I hvert fald bliver knap 53 procent af alle Windows 10-maskiner nu styret af den seneste version af Windows 10. Til sammenligning var det i november kun 20 procent af alle Windows 10-maskiner, der havde den nye Fall-version.

I Europa og USA er udbredelsen helt oppe på 60 procent med Danmark i den absolutte front med hele 68 procent Fall Creators Update-computere.

Oversigten viser også, at det er HP, Lenovo og Asus, der er hurtigst til at få opdateret sine computere med drivere, der passer til den nye Windows 10-version (så opdateringen kan sendes ud til forbrugerne).

Det er gode nyheder for Microsoft, at opdateringsgraden for Windows 10 med sit Windows-as-a-service-identitet er så høj.

Windows 10 ligger i dag på cirka 40 procent af alle Windows-computere ifølge Statcounter med Windows 7 lige over på 42 procent.

Der er stadig knap 3,5 procent XP-maskiner derude endnu.

Til foråret forventes Microsoft at annoncere den næste store opdatering til Windows 10 med kodenavnet Redstone 4. Her vil der blandt andet komme nye funktioner som Timeline og måske også de spændende faner kaldet "sets".

Det kan du læse mere om her: Ny smart funktion på vej til Windows 10: Saml alle dine programmer som faner i ét vindue




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere