Artikel top billede

Klar til at give Tesla klø: Stor dagligvarekæde på vej med vilde selvkørende lastbiler fra svensk firma - se billederne her

Den svenske virksomhed Einride er på vej med en banebrydende selvkørende lastbil. I følge Einrides stifter er det "fragt as a service," og virksomheden har allerede en aftale på plads med supermarkedskæden Lidl.

Allerede i tredje kvartal i år forventer dagligvarekæden Lidl at sende de første selvkørende lastbiler på gaden, som led i et forsøg i den svenske by Halmstad.

Lastbilerne er udviklet af den ambitiøse svenske iværksættervirksomhed Einride, der er stiftet af to veteraner fra den svenske lastvogsnindustri. 

I et nyt interview med den svenske erhvervsavis Di Digital, fortæller Einrides stifter og administrerende direktør Robert Falck, at han blandt andet har stiftet virksomheden, fordi han ikke forventer, at de store bilgiganter vil være i stand til at transformere sig hurtigt nok. 

Læs også: Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

”I min tid hos Volvo har jeg lært, at teknologien i dag ændres langt hurtigere, end store virksomheder er i stand til at forandre sig. Tempoet er øget kolossalt gennem de sidste 25 år siger,” siger Robert Falck til Di Digital. 

Flere ordre på vej

Einride offentligjorde aftalen med Lidl i efteråret, og Robert Falck siger til DI Digital, at virksomheden allerede har kontrakter med to andre store virksomheden. Navnene på de to virksomheder er dog stadigvæk fortrolige. 

Robert Falck afslører dog, at Einrides system automatiserede system fungerer bedst for virksomheder med store, stabile fragt-flows.

Læs også: Stor lastbilproducent skubber svensk giga-batterifabrik i Tesla-størrelsen et skridt nærmere målet

Snart klar med færdig version 
Virksomheden er allerede i gang med at teste en prototype af sin selvkørende og funky-udseende lastbil T-Pod, og i næste måned vil virksomheden være klar til at fremvise en mere færdig udgave af lastbilen. 

"Den nye version vil have den fulde løsning installeret, mens vores tidlige proto-type mest handlede om at fremvise selve lastbilen. Nu er den fuldt funktions-dygtig," siger Robert Falck til Di Digital.

Se en animation af lastbilen her: 

Læs også: Tesla klar med el-drevet lastbil og lynhurtig sportsvogn: Se de nye køretøjer her

En kamp mod giganter

Konkurrencen på området for elektriske og selvkørende lastbiler er tiltagende hård. 

Volvo, Scania og amerikanske Uber har allerede fremvist selvkørende lastbiler, og samtidig tiltrak amerikanske Tesla sig stor opmærksomhed, da virksomheden tidligere på året fremviste prototypen for elektriske lastbil med visse selvkørende funktioner Teslas lastbil vil blive leveret til de første kunder til næste år. 

Alligevel frygter Einride-stifteren ikke, at han har kastet sig ud i et blodrødt marked. 

Robert Falck forklarer, at i modsætningen til de store lastbil-producenter ser ikke Einride sig ikke som et klassisk bilfirma, men snarere som et software-firma, der leverer transport som en service. 

"For at høste alle fordelene, skal man se på helheden og det er derfor, at vi udvikler et fuldt automatiseret transportsystem. I modsætning til de andre der udvikler lastbiler, så er vi en softwarevirksomhed, der bruger hardwaren til at udvikle en service," siger han til Di Digital.

Læs også: Uber sender selvkørende lastbil på gaden: Leverer 2.000 kasser bajere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere