Artikel top billede

SAP ændrer betalings-betingelser efter licens-dom: Nu kan du afregne på en helt ny måde

SAP indfører nye betalings-betalingelser efter opsigtsvækkende dom sidste år skabte stor usikkerhed blandt brugerne.

Godt et år efter en opsigtsvækkende licensdom indfører SAP nye betalingsbetingelser, som gør det muligt for brugerne at afregne på en helt ny måde.

SAP indfører nemlig muligheden for at betale per registrering i selskabets software, når den anvendes via tredjepart-apps eller -services - og ikke som hidtil per registreret bruger.

Samtidig bedyrer det tyske selskab, at det vil bygge en mur mellem salgs-afdelingen og den afdeling, der står for licens-audits.

Det skal en gang for alle lukke risikoen for, at kunder føler sig ‘truet’ af SAP’s salgsfolk i forhandlingssituationer til at give sig af frygt for, at der kan komme store licens-audits, hvis ikke de makker ret.

Ændringen i betalings-betingelserne er en direkte konsekvens af SAP strid med selskabets Diageo, der står bag blandt andet Smirnoff-vodka og Guiness-øl.

Striden resulterede i en dom i februar i fjor -som faktisk dengang faldt ud i SAP’s favør.
Dommen fastslog, at man skal betale licens til SAP, selv hvis man blot anvender en relateret applikation med inddirekte brug af SAP-data.

Det betød, at man med dommen risikerede at skulle betale SAP et licens-beløb for hver eneste kunde, som besøger en online-butik, hvis virksomheden altså har integreret kunde-rettede systemer med en SAP-database.

Det kan du læse mere om her: Opsigtsvækkende licens-dom: Regningen for dine SAP-installationer kan pludselig eksplodere.

Det udløste en uholdbar situation for SAP med stor usikkerhed og forvirring blandt selskabets kunder.

Ifølge SAP er det da også tydeligt i dag, at brugerne anvender ERP-systemer på en anden måde end tidligere - eksempelvis på måder, hvor det er umuligt at begrænse det specifikke antal slutbrugere til eksempelvis bestemte afdelinger.

Og derfor er det nødvendigt, at afregnings-metoderne bliver reguleret, så de er tidssvarende.

“Kunder anvender i dag vores ERP-systemer og den digitale kerne på en helt ny måde,” lyder det fras SAP’s direktør for forretnings-udvikling, Hala Zeine.

Hun siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at der har været ‘nogen forvirring’ om priserne i kølvandet på dommen.

“Det har været en kilde til frustrationer, fordi pris-fastsættelsen og aftalerne har været bygget ud fra den gamle måde at anvende ERP på,” siger hun.

Ifølge hende er ‘den gamle måde’ den mest udbredt metode, hvor bestemte brugere betaler for adgang til systemerne ‘per seat.’

“Men i en tid præget af digital transformation, linker vi IoT-systemer og bots og andre systemer til ERP-systemerne og beder ERP-systemet om at arbejde for dig,” siger Hala Zeine.

Med den nye betalings-ordning vil SAP gøre det muligt at køb en licens til indirekte adgang til systemet baseret på typen af adgang og antallet af registreringer i kernen af SAP-systemet.

I alt har SAP defineret ni forskellige registrerings-typer, som hver især er defineret ud fra værdiskabelsen for kunderne.

De er (med SAP’s egne definitioner på engelsk):

- Sales document line item.

- Invoice document line item.

- Purchase document line item.

- Service and maintenance document.

- Manufacturing document.

- Quality management document.

- Time management document.

- Financial document line item.

- Material document line item.

De to sidste på listen kommer til at koste en femtedel af de øvrige, da de ifølge SAP skaber mindre værdi for kunderne end de øvrige.

“Med den nye model har kunderne et valg. De kan fortsætte med at gøre, hvad de hidtil har gjort med eksisterende kontrakter og priser, men de har også mulighed for at modernisere og overgå til en mere forudsigelig og transparent metode,” lyder det fra SAP.

Læs også: Opsigtsvækkende licens-dom: Regningen for dine SAP-installationer kan pludselig eksplodere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere