Artikel top billede

Apples datacenter i Viborg.

It-giganters danske datacentre kan bremse den grønne omstilling

Opførelsen af flere nye datacentre i Danmark udgør en kæmpe udfordring for den grønne omstilling, lyder det i en ny rapport fra Klimarådet. Datacenter Industrien køber ikke præmissen.

Apple, Facebook og Google bygger alle datacentre rundt omkring i Danmark, men opførelsen af de mange datacentre, der medfører et massivt elforbrug, bliver en kæmpe udfordring for den grønne omstilling i Danmark.

Det slår Klimarådet fast i en ny rapport.

"Datacentrene udgør en massiv udfordring for det danske energisystem og for vores grønne omstilling. Hvis vi ikke er påpasselige, risikerer vi, at datacentrenes strøm kommer fra kulkraftværker herhjemme eller i udlandet. Derfor har Klimarådet fokus på dette område. Klimarådets analyse viser, at som udviklingen tegner nu, vil datacentrene belaste samfundet med en årlig udgift, der i 2030 når i omegnen af 400 millioner kroner," lyder det fra Peter Møllgaard, formand for Klimarådet i forbindelse med rapporten.

Det er allerede blevet vurderet, at de mange datacentre til sammen vil stå for næsten en femtedel af Danmarks strømforbrug i 2030.

Det kan du læse mere om her: Ny rapport: Datacentre vil suge en femtedel af Danmarks strømforbrug i 2030

55 procent af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energi i 2030

Et enigt Folketing vedtog med energiaftalen fra sommeren 2018, at 55 procent af Danmarks energiforbrug skal komme fra vedvarende energikilder i 2030.

Det kan eksempelvis være vindenergi, solenergi og vandkraft.

Med opførelsen af de planlagte datacentre vil energiforbruget stige, og derfor er der brug for øge produktionen af de grønne energiformer.

De kommende datacentre vil kræve opførelsen af to nye havvindmølleparker, lyder vurderingen fra Klimarådet.

Læs også: Sådan skal kunder fra hele verden lokkes til danske datacentre: Henvendelserne fra franske, tyske og italienske selskaber er eksploderet på seks måneder

Brancheorganisation kritiserer konklusioner fra rapport

Brancheorganisationen for de danske datacentre, Datacenter Industrien, køber dog ikke de pointer, som Klimarådet er nået frem til.

Her mener man, at Klimarådet har set bort fra en lang række positive effekter af datcentrenes indtog i Danmark.

"Som Klimarådet selv skriver, er der stor usikkerhed forbundet med vurderingen. Og samtidig anfører Klimarådet, at datacentrene kan bidrage til at gøre den grønne omstilling billigere for statskassen ved at bidrage til privat investering i endnu mere vedvarende energi. Og det er præcis den udvikling, der i virkeligheden er i fuld gang," lyder det i en meddelelse fra Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industrien, der fortsætter:

"Og det er en bagvendt logik, at datacentre skulle 'stjæle grøn strøm'. Det svarer til at beskylde elbiler for det samme, men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi."

Læs også: Digiplex skal bygge flere datacentre i Danmark: Disse områder kigger selskabet på




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere