Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Axcel-formand trækker 35 millioner kroner ud i ekstraordinært udbytte: Har opbygget egenkapital på knap 600 millioner

Formanden for Axcel, der over det seneste år har solgt ud af selskabets aktiver inden for it-branchen, har hævet en millionbonus i 2018, selvom hans personlige selskab ender med et minus på bundlinjen.

Danmarks største kapitalfond Axcel har over det seneste års tid frasolgt tre store, danske it-virksomheder.

Først Lessor, dernæst Conscia og senest i april EG, der blev solgt til den amerikanske kapitalfond Francisco Partners.

Alle tre exits viste sig at være profitable for kapitalfonden, der har tjent flere milliarder kroner på it-virksomheder, som der nu er ved at være udsolgt af.

Også formanden for Axcel, Christian Frigast, har tilsyneladende nydt godt af en lukrativ kapitalfondsforretning.

Hans personlige selskab, Frigast A/S, har således fået opbygget en egenkapital, som ved udgangen af 2018 var oppe på knap 600 millioner kroner.

Derfor var der også plads til at trække millioner ud til sig selv i 2018, selvom bundlinjen faktisk endte med røde tal.

Det skriver Finans.

Læs mere om salget af EG: Axcel scorer kassen på salg af EG: Har fået sin investering mere end tre gange igen

I 2018 har Christian Frigast mere præcist hævet 35 millioner kroner i ekstraordinært udbytte, mens bundlinjen viser tæt på minus 18 millioner kroner.

I perioden 2014 til 2018 har Christian Frigast nu samlet trukket 143 millioner kroner ud af sit personlige selskab, bemærker Finans.

Christian Frigast var med til at etablere Acxel i 90'erne, som siden voksede til en af de største i Norden. I 2015 trak han sig fra den daglige ledelse, og har siden fungeret som formand for selskabet bag Axcel.

Selvom Axcel i dag har solgt godt ud af sine it-virksomhedsaktiver, er kapitalfonden givetvis ikke færdig med it-branchen.

Det kan du læse mere mere om her: Derfor har Axcel solgt alle sine store danske it-selskaber inden for et år: Nu er kapitalfonden på udkig efter nye it-selskaber




IT-JOB

Arbejdernes Landsbank

IT-drifts- og supporttekniker

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere