Axcel scorer kassen på salg af EG: Har fået sin investering mere end tre gange igen

EG har været en ‘rigtig god investering’ for kapitalfonden Axcel, der efter en langt forløb netop har solgt de resterende dele af det store danske selskab.

Artikel top billede

(Foto: Kim Stensdal)

“Det har ikke bare været en god investering for os, det har været en rigtig god investering. Vi kan godt lide et afkast, hvor vi får mellem to en halv og tre gange pengene igen, og her ligger vi over tre.”

Sådan siger partner i kapitalfonden Axcel, Christian Bamberger Bro, til Børsen, efter det onsdag eftermiddag blev meddelt, at Axcel har solgt de resterende dele af EG.

Køberen er den amerikanske kapitalfond Francisco Partners, der betaler 3,7 milliarder kroner for det danske selskab.

Det kan du læse mere om her: EG solgt til amerikanske kapitalfond for milliardbeløb.

Langt forløb

Axcel har ejet EG siden 2013, hvor kapitalfonden overtog EG fra kapitalfonden Nordic Capital.

Dengang kunne Computerworld afsløre, at selskabet var blevet solgt i al hemmelighed.

Det kan du læse mere om her: Kendt dansk it-koncern solgt i al hemmelighed

Med handlen afsluttes et langt forløb for Axcel, der tidligere har lagt planerne i bero på grund af alvorlige problemer med et offentligt it-projekt.

Det kan du læse mere om her: Afsløring: Kapitalfond forsøgte at sælge EG for milliarder - nu prøver den igen.

I januar lykkedes det imidlertid for Axcel at finde en køber til EG’s serviceforretning, som blev overtaget af DXC Technology.

Det kan du læse mere om her: Analyse: Derfor køber DXC Technology EG's serviceforretning - skal genskabe fordums styrke.

Serviceforretningen består primært af videresalg og servicering af andre it-leverandørers produkter - herunder ikke mindst produkter fra Microsoft Dynamic, mens den del, som den amerikanske kapitalfond nu overtager, er lidt af en blandet landhandel, der forhandler en bred vifte EG's egen-udviklede løsninger.

EG har siden januar været på udkig efter en interesseret køber.

Det kan du læse mere om her: EG gør klar til at sælge resten af forretningen efter salg af service-del til DXC Technology.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S